Mens politikerne diskuterer, hvordan man får flere indvandrere i arbejde, har indvandrerne selv gjort noget ved sagen, viser en ny integrationsundersøgelse foretaget af Dansk Industri. Virksomheder oplever at indvandrerne selv tager initiativet og kontakter virksomhederne, når de søger arbejde. Kun en tredjedel har fået kontakt til en virksomhed gennem myndighederne. Ledigheden falder kraftigt Ledigheden blandt indvandrerne i arbejdsstyrken har været kraftigt faldene siden midten af halvfemserne. Samtidig er antallet af indvandrere udenfor arbejdsstyrken forblevet uændret. Af alle indvandrere er lidt over halvdelen i arbejdsstyrken. Af dem var 40 procent arbejdsløse for ti år siden, imodsætning til i dag, hvor tallet er faldet til 12 procent. For høj startløn Undersøgelsen peger på den høje startløn og de høje overførselsindkomster, som de største barrierer for at få flere indvandrere i arbejdsstyrken og videre ud på arbejdsmarkedet. Indvandrerne »har typisk i de første år, efter de er kommet til Danmark, et lavere kompetenceniveau end mange andre grupper på det danske arbejdsmarked. Det høje startlønniveau gør det derfor vanskeligt for denne gruppe at finde ind på arbejdsmarkedet og påbegynde en positiv beskæftigelses- og kompetenceudvikling«, står der i undersøgelsen, som peger på erfaringer fra Tyskland, hvor en lavere startløn, har gjort det nemmere for indvandrerne dér at komme ind på arbejdsmarked. Men ifølge LO's sekretær, Marie Louise Knuppert kan virksomhederne blot vælge at benytte sig af den aftale, som der i forvejen er på området. »Virksomhederne har i dag mulighed for at få tilskud fra kommunerne til at udvikle den ansattes kompetencer, hvis det er det, de mener er problemet«, siger hun og udelukker, at indvandrerne skal ansættes til en lavere løn end den overenskomsten på området foreskriver. Hver anden ser problemer i etniske medarbejdere Spørgeskemaundersøgelsen som 533 af 1000 private virksomheder har valgt at svare på, viser også at næsten halvdelen af virksomhederne oplever ansættelsen af etniske medarbejdere som forbundet med visse problemer for virksomheden. De resterende virksomheder ser flere fordele end problemer i ansættelsen. 59 procent af virksomhederne på sprogkundskaberne som det største problem. Forstår ikke dansk humor 34 procent mener, at deres etniskemedarbejdere har svært ved at sige fra, når der er noget, de ikke forstår og 27 procent peger på, at de har svært ved at forstå, den danske humor. Kun henved seks procent peger på, at øvrige medarbejdere har svært ved at acceptere kollegaerne med anden etnisk baggrund.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























