Mens ledende EU-politikere advarer om, at den store udvidelse kun kan komme til at fungere, hvis deres befolkninger stemmer ja til forfatningen, viser erfaringer fra det første år, at det ikke holder stik. Samarbejdet er i virkeligheden lige så effektivt med 25 som kun 15 lande omkring mødebordene, lyder det blandt andre fra det luxembourgske EU-formandskab. Det skyldes ikke mindst, at embedsmænd og ministre er blevet mere effektive ved møderne. »Landene kæmper ikke længere så hårdt for sager, som de ikke er virkelig interesseret i. Med 25 lande omkring bordet taler de kun deres sag, når det er absolut nødvendigt«, siger den luxembourgske EU-ambassadør, Martine Schommer. Stramme møder Samme vurdering kommer fra en højtstående dansk embedsmand, der er overrasket over, hvor hurtigt det er kommet til at fungere med de 10 nye øst- og centraleuropæiske lande, som trådte ind i EU 1. maj sidste år. »Udvidelsen har ikke hæmmet arbejdet på ministermøderne. I dag er møderne bare strammere. Det sker, at ministre decideret bliver afbrudt, hvad jeg ikke har oplevet før«, siger han. En kilde fra EU's ministerrådssekretariat siger, at udvidelsen har givet meget mere mødedisciplin i lokalerne. For eksempel er ministrene blevet bedre til at overholde deres taletid, som er skåret ned til fire minutter, når alle 25 skal til orde. Høj koncentration »De nye lande er bedre til at koncentrere sig om de sager, de er direkte involveret i, mens de 15 gamle stadig i en vis udstrækning har behov for at blande sig på flere områder«, siger han. Det er imidlertid ikke så entydigt, hvordan de nye medlemmer placerer sig på de enkelte politikområder. For eksempel var flere af landene progressive, da der skulle vedtages nye regler for miljøskadelige batterier. De positive erfaringer med udvidelsen punkterer i nogen grad argumentet om, at det er nødvendigt, at EU-forfatningen bliver vedtaget for at få fællesskabet til at fungere. I øjeblikket er det ellers et af jasigernes stærkeste kort i blandt andet Frankrig og Danmark, der begge står over for en folkeafstemning om den fælles 'grundlov'. Fordel for Danmark Så sent som torsdag sagde SF's afgående formand, Holger K. Nielsen - der er på linje med de fleste af Folketingets andre partier - at det er nødvendigt med et ja til forfatningen for at få EU-maskinen til at køre optimalt. »Udvidelsen blev kørt på plads med Nicetraktaten. Men hvis udvidelsen skal fungere i praksis, skal der en effektivisering af samarbejdet til«, sagde han til Ritzau. Indtil videre har udvidelsen vist sig at være en dansk fordel, vurderer den højtstående danske embedsmand. Det skyldes, at Danmark ofte er bedre forberedt ved møderne. Når de danske ministre tropper op, har de handlet deres mandat af i Folketingets Europaudvalg og ved derfor, hvor langt de kan gå i en forhandling. Den tradition har man ikke i alle andre lande, hvor baglandet først skal på plads bagefter. »Man kan konstatere, at med den nuværende udvidelse fungerer EU, som det skal«, siger han og tager et forbehold, fordi det sidste års tid også har været præget af et valg til Europaparlamentet og udpegelsen af en ny kommission: »Systemet vil først rigtig stå sin prøve, når vi kommer op i fuldt lovgivningstempo«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























