Det var for sent, da Korsør Kommune i februar begyndte at undersøge, hvad den nye ejer af 'Kong Frederik IX' havde tænkt sig at gøre ved den tidligere storebæltsfærge. På det tidspunkt var der efter miljøprofessor på Københavns Universitet Peter Paghs opfattelse ingen juridiske muligheder for at bremse skibet. »Der er et problem, som ikke er overvejet: Hvis man lovligt køber et skib og indregistrerer det i et andet lands navn, så overgår jurisdiktionen (den juridiske myndighed, red.) til det land, og så kan skibet ikke længere være dansk skrot«, siger han. Flydende territorium Allerede inden Korsør Kommune gik ind i sagen, havde 'Kongen' skiftet flagstat fra Danmark til østaten St. Vincent. Og eftersom et skib er et flydende territorium, er det lovene i det land, hvor skibet er indregistreret, der gælder. »Det er jo helt alment, at det er hjemlandets regler, der gælder på et skib. Hvis du går om bord på et dansk skib, der ligger for anker i Hongkong, så gælder dansk ret. Det er jo hele princippet omkring flagskibe«, forklarer han. 8. marts afgjorde Korsør Kommune, at der ikke var bevis for, at 'Kongen' skulle betragtes som skrot, og man kunne derfor ikke forhindre færgen i at sejle ud af dansk farvand. Afgørelse før salg Men selv om afgørelsen var faldet ud til den anden side, mener Peter Pagh ikke, at kommunen juridisk set kunne have tilbageholdt færgen, fordi det var lovene på St. Vincent, der var gældende. Afgørelsen skulle i stedet være truffet, da færgen blev solgt tilbage i slutningen af december. »Vil man gribe ind over for det her, skal det ske tidligere. Fra dansk side skal man sikre sig, at et dansk skib ikke er skrot på det tidspunkt, det skifter til en udenlandsk ejer. Kun i den situation har man mulighed for at forhindre, at et skrotskib kan forlade landet«, siger Peter Pagh. Miljøstyrelsen afviser Miljøstyrelsen har vejledt Korsør Kommune i behandlingen af sagen. Og her går man lodret imod miljøprofessorens udlægning. »Vi er ikke enige med ham. Overhovedet ikke. Det ville være det samme som at sige, at hvis en tysker kører rundt i Danmark i en tysk indregistreret bil og overtræder færdselsloven, så kan man ikke straffe vedkommende«, siger jurist Pia Nielsen. Hun henholder sig til, at Danmark har underskrevet internationale konventioner om eksport af miljøfarligt affald. Dermed forpligter Danmark sig til at anmelde skibe i danske havne, hvad end de er indregistreret på dansk grund eller ej. »Når færgen ligger i Danmark, så skal de danske myndigheder påse, at reglerne bliver overholdt, hvis færgen klassificeres som skrot, og ejerne ønsker at eksportere den. Vi er forpligtet til at sikre, at virksomheder eller personer, der inden for Danmarks grænser ønsker at eksportere skrot, anmelder denne transport til Miljøstyrelsen i henhold til EU-regler«, siger Pia Nielsen. Kun internationale regler De to Scandlines-færger, der i øjeblikket ligger i Den Persiske Golf og muligvis også er på vej til at blive skrottet i Indien, blev også indregistreret på St. Vincent. Og ifølge Peter Pagh er det kun internationale regler, som virkelig kan give myndighederne mulighed for at stoppe skrotskibene. »Langsigtet er der ingen løsning på det her uden et internationalt regelsæt. Der er ikke nogen national løsning, der er noget værd, for enhver kan omgå den, hvis man vil omgå den«, siger professoren.