Dræbervandmand har kurs mod Østersøen

En knap 10 centimer stor vandmand lyder måske umiddelbart ikke særligt faretruende. Men den lille ribbegople 'Mnemiopsis leydii', der ikke har noget dansk navn, hører til de gæster, de danske myndigheder allernødigst vil støde på i de danske farvande. »Den har lavet frygtelige katastrofer i Sortehavet, og vi er meget bange for, at den kommer til Østersøen«, siger havbiolog Ulrik Berggreen fra Skov- og Naturstyrelsen. Fiskere hårdt ramt Dræbergoplen lever af fiskelarver og fiskeæg, og flytter den fra et økosystem til et andet, flytter dens fjender ikke nødvendigvis med. I Sortehavet betød det en eksplosion i antallet af gopler, der ryddede store dele af havet for fisk. Det har ramt mange fiskere hårdt. Goplen skal ikke selv bevæge sig den lange vej fra Sortehavet og Det Kaspiske Hav til Danmark, men kommer med skibenes ballastvand. Som en del af globaliseringen bliver op til 10 milliarder ton vand hvert år fragtet rundt på verdenshavene, fordi skibene fylder deres tanke med havvand, når de ikke sejler med fragt. »Vi har gudskelov ikke set den endnu i danske farvande, og vi prøver meget at forhindre, at den kommer«, siger Ulrik Berggreen. I ballastvandet kan små organismer som dræbergoplen overleve, og det kræver en særlig teknologi at rense vandet, så goplen ikke spreder sig. Sort liste Dræbervandmanden er blot en af flere arter, som Skov- og Naturstyrelsen har sat på en sort liste over 'invasive arter' - altså dyr og planter, der ikke er naturligt forekommende i Danmark. Når de ingen naturlige fjender har, kan de blive en ren invasion, og derfor truer de andre arter. Nogle er ikke kommet til Danmark endnu, for eksempel dræbergoplen og gråegernet, der har en kedelig måde at opføre sig på over for sin udbredte europæiske fætter, det røde egern. »De er meget søde at se på, men de er så aggressive over for de røde egern, at de forsvinder. Det gælder om at få dem bekæmpet hurtigst muligt, når de kommer«, siger Hans Erik Svart, biolog i Skov- og Naturstyrelsen. Andre arter er her allerede. Og nogle af dem er svære at stille noget op imod. Det gælder for eksempel gammelkendte planter som bjørneklo. Når den først kommer til en mose, kan den invadere hele området og fortrænge 30 andre arter. Umulig at bekæmpe På den sorte liste står også den lille parasit Ålens Svømmeblæreorm, som kom til Danmark omkring 1979. Den ødelægger svømmeblæren, så ålene - der i forvejen er kraftigt på retur i antal - ikke kan svømme til deres gydeområde i Saragassohavet. »Bekæmpelse ikke muligt«, hedder det fra Skov- og Naturstyrelsen. Nogle af de større pattedyr er nemmere at bekæmpe. For man skyder da vaskebjørne. Og nilgæs og mink og skarvænder, der heller ikke er ønskede. »Jægere kan gøre det, vores konsulenter skyder også, hvis de ser dem«, forklarer Hans Erik Svart. Der er forskel på, hvordan de invasive arter kommer til Danmark. Nogle planter bliver taget med hjem fra udlandet. For dyrenes vedkommende slipper en del ud af fangenskab - for eksempel mink - mens andre kan vandre til Danmark fra Tyskland som vaskebjørne.