Rygerne vil gerne hjælpes

En ny dansk undersøgelse kan for første gang dokumentere, at sundhedsvæsenet forholdsvis nemt kan hjælpe folk til at kvitte cigaretterne - hvis man rækker hånden ud. Undersøgelsen kommer fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed på Glostrup Amtssygehus og er den største af sin art nogensinde i Danmark. »Vi kan dokumentere, at hvis rygerne får hjælp af et professionelt sundhedspersonale, så bliver de motiveret til at holde op med at ryge«, siger læge og forsker Charlotta Pisinger fra Amtssygehuset i Glostrup. Motiverende Sygehuset har inviteret tusindvis af tilfældigt udvalgte mennesker på Glostrup-egnen hen på hospitalet til en snak om deres livsstil i et forsøg på at hjælpe folk til at leve sundere og forebygge hjerte-kar-sygdomme. »Kun en ud af ti havde planer om at holde op med at ryge, da de besøgte os, men alligevel sagde hver fjerde ja til at komme på rygestophold. Det er meget exceptionelt«, siger Charlotta Pisinger, som har taget sig af rygedelen i undersøgelsen. Efter et halvt år var 35 procent røgfri. Ingen pegefingre Undersøgelsen gør samtidig op med myterne om, at rygerne ikke vil have hjælp til at kvitte tobakken, men selv vil holde op, og at det tager lang tid at blive motiveret til et seriøst rygestopforsøg. »Folk tog et kæmpespring fra slet ikke at ville stoppe til at have lyst i løbet af en samtale, som tog et kvarter eller en halv time«, siger Charlotta Pisinger. Hun fortæller, at samtalerne var uden løftede pegefingre. Det er vigtigt for rygerne ikke at føle sig dømt eller som jaget vildt. De skal selv bestemme og formulere deres ønsker. Farklarethed spiller ingen rolle Forløbet viser, at de, som ikke følte sig parate til et rygestop, klarede sig lige så godt som de afklarede i forsøget på at holde op. Charlotta Pisinger mener, at Glostrup Amtssygehus har fundet en form, som appellerer til alle slags mennesker, såvel de ikke-motiverede og såkaldte ressourcesvage som de mere parate, som i øvrigt ofte i forvejen er målgruppe for de offentlige rygestop-kampagner. Ændrer planer »Tre ud af fire havde tidligere prøvet at holde op på egen hånd uden held, men når de får et tilbud, er der mange, som siger ja, selv om det egentlig ikke var deres plan, da de kom«, fortæller Charlotta Pisinger. Er det en konklusion, at sundhedsvæsnet skal begynde at henvende sig til befolkningen?

»Ja, nogle af de mange ressourcer, samfundet anvender på folk, efter at de er blevet syge, på et tidspunkt, hvor vi ikke kan gøre meget andet end at lindre, bør kanaliseres over i opsøgende arbejde og tilbud til borgerne, før de bliver syge, og hjælpe dem med at ændre livsstil«, siger Charlotta Pisinger..