Unge bag hver tredje sex-krænkelse

Unge under 18 år står bag en tredjedel af alle seksuelle krænkelser. Det er typisk unge, som har været udsat for et massivt omsorgssvigt, der så præger deres måde at omgås andre på: »De er ikke blevet set, hørt og lyttet på af nogle voksne. Der har ikke været plads til dem som børn, så de udvikler ikke tillid til andre og møder verden med en negativ tilgang. De slår hellere først end at spørge pænt. Og med tiden udvikler de nogle træk, som frastøder andre, så de er garanteret den sikkerhedsafstand, de er nødt til at lægge til andre mennesker«, fortæller Kuno Sørensen, der er psykolog i Red Barnet og primært beskæftiger sig med seksuelle overgreb på børn. Lav selvfølelse Disse unge krænkeres selvfølelse er utrolig lav, derfor har de behov for at udpege nogle børn i gruppen omkring dem, der rangere lavere end dem selv. Og som de kan ydmyge. »De udsætter ofrene for det, som de selv frygter allermest. Det er meget let at fordømme deres handlinger, men man skal huske både at se dem som offer og krænker. De er nødt til vende deres egen utilstrækkelighed for ikke selv at krakelere. Denne gruppe reagerer udad med meget voldsom kraft, andre vil vende den massive frustration indad ved at trøstespise, skære i selv sig eller i yderste konsekvens ved at begå selvmord«, påpeger Kuno Sørensen og tilføjer, at det kræver indsigt at få øje på krænkerne, fordi de ofte har en sej facade og har formået at skabe eller true sig til popularitet i en gruppe. Den onde spiral Og netop følelsen af at være beskyttet kan få dem til at gå langt. Det er psykologens erfaring, at hvis man har et barn fra gruppen på tomandshånd, så kan man godt få dem til at indrømme, at ydmygelserne ikke stemmer overens med deres indre moralske stemme. Men de kan ikke se, hvad alternativet er. For hvis de dropper ud af gruppen, så er de igen sårbare. Ved at krænke andre oplever de - kortvarigt - at deres smerte letter. Smerten letter Ofrene er derimod ofte nogle, som står alene. Eller børn, der også har meget lav selvtillid. Overgrebene kan stå på i årevis, uden at de 'sladrer'. Det er ofte fordi, børnene ikke har en grundlæggende fornemmelse af, at de vil blive taget alvorligt. De er ikke sikre på, at den voksne vil tro på, hvad de siger eller er bange for, at de vil latterliggøre deres betroelser. Derfor holder de tæt. Og så føler de sig typisk også medskyldige i hændelserne. »Der er 10 til 15 procent af danske børn, som er særlig udsatte. Det er dem med forældre, der helt eller delvist ikke magter opgaven«, skønner Kuno Sørensen og tilføjer: »De får heller ikke givet børnene den afgørende hjælp efter overgrebene, således at de ikke udvikler sig til at blive nogle konstant vrede teenagere, der skaber konflikter og overskrider andres grænser - så den onde spiral forsætter«.