Friskoler ønsker ikke frihjul

For fem år siden var blot én procent af eleverne på N. Kochs Skole i Århus tosprogede. Det var et problem, mente forældrebestyrelsen på den private skole, og gik derfor i gang med at drøfte, hvordan man kunne tiltrække andre elever end etniske danskere til skolen. »Vi havde både overskud til nye udfordringer, og elever, der bliver færdige med skolen, skal ud og begå sig i et multietnisk samfund. Så vi ville sikre, at vores elever får en større horisont end at være danske danskere«, fortæller skoleleder Stig Madsen. Bred enighed Med bred enighed mellem forældre, lærere og ledelse blev det besluttet, at skolen over en tiårig periode skulle op på ti procent tosprogede børn uden at lave skolens optagelseskriterier om. Børnene skulle altså ikke have fortrinsret frem for de danske på ventelisten. Målet i sigte I dag er der 6,67 procent tosprogede børn på den århusianske privatskole. Langt de fleste af dem går i de små klasser. En enkelt 1.-klasse har 5 tosprogede elever ud af 22. Så rektor er sikker på, målet nok skal nås, selv om det gik lidt langsomt i starten: »Vores strategi var at kommunikere ud, at der ikke var nogen frygt og fordomme hos os over for at optage elever af anden etnisk baggrund end dansk. Og så holdt vi nogle møder med forskellige indvandrerforeninger, så de kunne ruste os til arbejdet og forberede os på, hvilke udfordringer, der kunne komme«, siger Stig Madsen. Ikke alle ønske blev imødekommet Det gav mange forældrehenvendelser. Men ikke alle kunne blive imødekommet af skolen. »Flere gange oplevede vi, at det var henvendelser om en søskendeflok på for eksempel fem børn, hvor vi ikke havde ledige pladser på alle klassetrinene. Så forældrene valgte forståeligt nok at finde en anden løsning til børnene - samlet«, siger han. Og han tilføjer: »Når en klasse først er startet, bliver der jo kun plads, hvis en elev går ud. Og selv om vi giver små søskende fortrinsret, så kan vi ikke vide, hvornår vi vil kunne tilbyde pladserne. Og vi har ikke ønsket at forhøje vores klassekvotient, da den i forvejen ligger højt med et gennemsnit på 23«. Pladserne er også forklaringen på, hvorfor indsatsen er lykkes bedst i de små klasser. Berøringsangst Skolelederen er meget overrasket over, hvor let det har været at rumme en mere broget flok elever. »Vi har haft nogle enkelte episoder, hvor nogle børn har været meget udadfarende og voldsomme og som af ren berøringsangst fik mere rum end rimeligt. Vi reagerede simpelthen langsommere, fordi vi i første omgang spekulerede i kulturforskelle i opdragelsen«, påpeger Stig Madsen. Klassiske problemer som fællesbadning efter gymnastik eller forbud mod at deltage i lejrskoler har skolen ikke mødt. Ressourcestærke tosprogede Stig Madsen indrømmer, at forældrene til de tosprogede elever nok udgør en form for elite - nøjagtig som de etnisk danske børns forældre: »De har ikke mange penge, men de har masser af overskud«. Den nye elevsammensætning stiller til gengæld andre krav til lærerne og giver en generel fornyelse på skolen. Der er for eksempel indført sprogkursusforløb i børnehaveklassen. Selv om mange af eleverne taler udmærket dansk, er deres begrebsdannelse nemlig ikke helt på plads. »Det er et forum, hvor vi lærer dem, at det er helt i orden at spørge: Hvad betyder det egentlig at 'lysne', selv om de sagtens kan læse ordet korrekt op. Og at man får et svar, man kan bruge, når man spørger«, understreger Stig Madsen.