Danskere elsker discount

Geels Plads i Virum er ikke ligefrem Danmarks mest fashionable shoppingstrøg, og Allan Bang Bierregaards undseelige 35-kvadratmeters butik, Brillemanden, ser ikke ud af noget særligt. Men Brillemanden har ikke noget problem med at lokke kunder i biksen fra det meste af Sjælland. 998 kroner for tre par briller med letvægtsglas er et yderst potent lokkemiddel. Anbefalet af børnene Det er noget, der rygtes. Tove og Poul, f.eks., er kommet fra henholdsvis Albertslund og Ballerup for at kigge på varerne. De har fået butikken anbefalet af børnene. »Og så har man jo set så meget på tv om, hvor dyre de fleste optikere er«, siger Poul. Kunderne kommer fra alle sociale lag. »Vi har arbejdsmand Jensen, men også advokater, læger, kirurger og hr. direktør dit og dat. På kontaktkortene er der adresser i Vedbæk, Rungsted, Charlottenlund«, siger Allan Bang Bierregaard.. Masser af discount Brillemanden er ikke alene med sin observation. Stigmatiseringen i at handle discount er i dag forsvundet i en sådan grad, at alle indkomstklasser bruger discountdagligvarebutikker i stort set lige høj grad. Danskerne elsker discount i alle afskygninger, og ifølge direktør Bruno Christensen, Retail Institute, indtager vi en delt europæisk andenplads sammen med hollænderne, hvad angår discountbutikkernes markedsandel. Den har nået 30 procent. Stort marked Der er i dag 1.100 discountdagligvarebutikker, og dertil skal lægges lagersalgsbutikker, 10-kroners butikker, Louis Nielsen-brillebutikkker, ultraskrabede møbel- og køkkenbutikker, malerforretninger med 500-watts lamper til 49 kroner, cykler til 995 i Bilka og mobiltelefoner til en krone. Discount-ideen har bevæget sig fra de billige dagligvarer, som Aldi præsenterede danskerne for i 1977, til at inkludere stort set hvad som helst, fra Armani-jakkesæt, golfkøller og græsslåmaskiner til små familiebiler og flybilletter. Selv huse sælges nu til lavpris. Forretningsmanden Knud B. Troelsen, ejer af Kvik Køkkener, har succes med at sælge fabriksfremstillede huse til 1,3 millioner kroner for 200 kvadratmeter. Den skizofrene forbruger Der plejede at være en temmelig klar sammenhæng mellem indkomst, og hvor man handlede henne. For ti år siden købte en velhavende person sjældent discountvarer. Nu køber han eller hun visse varer ultrabilligt for at få råd til andre og dyrere varer. Analysevirksomheden ACNielsen kalder ham/hende den skizofrene forbruger. »Grunden er selvfølgelig, at vores rådighedsbeløb er under pres fra mange sider. Vi bruger penge på mobiltelefoner, rejser og it i det hele taget. Et af de steder, vi kan spare, er fødevarer. Og i og med at vi er blevet skizofrene på den måde, er det også blevet socialt acceptabelt at gå i discountforretninger. Over 90 procent af forbrugerne i Danmark siger, at det er helt socialt accepteret at handle i discount«, siger konsulent Allan Christensen fra ACNielsens detailafdeling. Discount = tillid Fremkomsten af den skizofrene forbruger er ikke den eneste grund til, at discount er blevet så udbredt. Ifølge ACNielsens undersøgelser findes der to andre hovedgrunde. Den ene er tillid - det, at vi efterhånden stoler på, at vi får noget for pengene, når vi handler i en discountbutik. Det er netop tilliden, der har været vendepunktet i at fjerne den sociale beklemthed forbundet med at møde naboen på vej ud af Netto med et par gule poser i hånden. Den sidste grund er temmelig jordnær: Det er blevet nemt og bekvemt at gå i discountbutikker, fordi der efterhånden ligger en på hvert gadehjørne. Bekvemmeligheden er vigtig for folks valg af butik, fordi vi ikke som tidligere nøjes med det ene store, ugentlige indkøb. I stedet køber vi ind mange gange om ugen i, hvad ACNielsen kalder »guerilla-angreb«. Kvaliteten truet? Vi sparer penge på livet løs, og mange af dem. Det er omkring 100 procent dyrere at købe en kurv fuld af basale dagligvarer i kendte mærker end at købe Aldis hjemmebryggede versioner af samme, hvis man skal tro ACNielsens beregninger - det er 5.000-10.000 kroner sparet om året, man så kan bruge til andre ting. Bruno Christensen, Retail Institute: »Vi har fået opfyldt alle de basale behov, der skal dækkes, men vi har en ønskeseddel, der indeholder masser af oplevelser, og for at få den opfyldt, vælger vi, at det er på dagligdagen, vi vil spare«. »Derfor er der kommet flere restauranter med Michelinstjerner - det er et udtryk for, at vi gerne går ud og bruger et stort beløb på at gå på restaurant for at belønne os selv. Tendenserne viser også, at rejser er i vækst, oplevelser generelt er i vækst, og at investeringen i kroppens velvære er i vækst. Der har aldrig været så meget fokus på kroppen, det er et område i kolossal vækst«, siger han og nævner, at også vinbutikker, slagtere og bagere klarer sig godt i øjeblikket. De fleste analyser slår fast, at discountfænomenet vil fortsætte med uformindsket kraft mange år endnu. Godt for forbrugernes pengepung, men alting har sin pris, fortæller Allan Christensen fra ACNielsen. »Folks kvalitetssans kan desværre gå fløjten, når fokusset i så høj grad er på prisen. Samtidig har mærkevareindustrien færre og færre penge til at udvikle nye og spændende produkter, som vi kan få glæde af«.