Regeringen tavs om forskning

Om blot fem år skal det offentlige anvende mindst 4 mia. kr. om året mere til forskning - men regeringen vil ikke fremlægge en plan for, hvordan det skal ske. I et svar til Folketinget skriver finansminister Thor Pedersen (V), at der ikke er »truffet beslutning om de offentlige udgifter til forskning frem til 2010«. Det får SF til at beskylde regeringen for at løbe fra løfterne i valgkampen. »Når regeringen ikke vil bindes op på målet, så er det, fordi den ikke har en plan og ikke aner, hvordan den skal nå det«, siger finansordfører Ole Sohn (SF). Finansministeren afviser kritik Men Thor Pedersen ser ingen problemer. »Vi har det mål, at det offentlige skal op på 1 procent af BNP i forskning i 2010. Vores mål er ikke baseret på SF, så det er rørende med den omsorg, men det er ikke SF's ansvar. Det skal vi nok selv klare«. Men hvordan vil I nå det?

»Det er rørende, at SF har det problem, men Ole Sohn skal slet ikke ligge søvnløs, for vi skal nok nå det«. Men kan du komme i nærheden af hvordan?

»Jamen det er simpelt hen ved at føre midler over tid over til forskning. Vores forventning er i øvrigt, at alene de penge, vi sætter af i regeringsgrundlaget lægger reservationer til, at man når 1 procent i 2010«. Hvis man kigger på de penge, I afsatte i valgkampen, så når man ikke op på 1 procent, hvis alle de andre valgløfter også skal opfyldes?

»Jo, det gør man da. Man skal huske, at profilen har vi ikke lagt ind. Så den ene ...«. Hvad betyder det, at profilen ikke er lagt ind?

»Det vil sige, at der ikke nødvendigvis er tale om en lineær fremskrivning, der ender i 1 procent. Altså: For det første nærmer det sig det absurde, hvis man udelukkende fokuserer på afløbet af penge. Det, man skal drøfte, er, hvordan vi bruger pengene. Det hele går ud på, at vi uddanner nok forskere, men for nærværende er det den private del af forskningen, der er bagud«. Det er det offentlige vel også? Man er vel ret langt fra den ene procent?

»Jamen, vi er ikke længere fra end det, vi har vidst hele tiden. Det er rørende, at Ole Sohn er bekymret, men han skal ikke være nervøs, for den offentlige del er ikke bagud i forhold til andre lande i EU. Vi ligger i den bedste halvdel«, siger Thor Pedersen. For nylig kunne ugebladet Ingeniøren afsløre, at Finansministeriet i arbejdet med budgetredegørelsen for 2004 havde forsøgt at løse problemet ved skrivebordet. Ved at indregne udgifterne til videregående uddannelser ville Danmark med et snuptag opfylde målet om 3 pct. af BNP på forskning. Men protester fra Videnskabsministeriet fik Finansministeriet til at droppe den beregningsmetode, viser dokumenter, som Ingeniøren har fået aktindsigt i. »Ingen af de andre EU-lande anerkender Finansministeriets nye fortolkning«, hed det i en skrivelse fra Videnskabsministeriet. Men Thor Pedersen afviser, at hans ministerium har forsøgt at flytte målstolperne. »I den tekst, der er vedtaget i EU, står udtrykkeligt, at videregående uddannelser indgår«. Men er forløbet et udtryk for, at I tvivler på, at I kan nå målet?

»Nej. Hvis vi skulle holde os strikt til Barcelona-målsætningen, så burde vi egentlig indregne de videregående uddannelser, men det har vi ikke gjort«. Ole Sohn er knap så overbevist. »Det viser, at Finansministeriet er mere optaget af at fifle med tallene end af at sikre dansk forsknings fremtid«, siger han.