Nej-sigere frygter magtfuld EF-domstol

Magten er ikke bare på vej mod Bruxelles. Den er i lige så høj grad på vej mod Luxembourg, mener nejsigerne. De advarer om, at EU-forfatningen vil give den fælles domstol i Luxembourg mere magt, end den har i dag. Forfatningens kapitel med det såkaldte charter om EU-borgernes rettigheder giver nemlig EF-domstolen mulighed for at dømme i en lang række sager, som den ikke har indflydelse på i dag. For eksempel på områder som sociale rettigheder, ret til uddannelse og sundhedsydelser. Kreativ tænkning JuniBevægelsens Jens-Peter Bonde er sikker på, at domstolen vil udnytte de nye beføjelser. »Hvis der er en uenighed mellem den danske grundlov og chartrets rettigheder, så vil EF-domstolen i sidste ende bestemme udfaldet. Det er en invitation til at tænke kreativt«, siger han. Dansk Folkeparti frygter, at EF-domstolen ligefrem kommer til at overtage Folketingets rolle. »Domstolen kommer til at afgøre sager om betalt ferie, asylret, betalt barsel - kort sagt alt mellem himmel og jord. Problemet er, at det såkaldte charter skrives ind i forfatningen og bliver juridisk bindende«, sagde Jesper Langballe (DF) under gårsdagens EU-debat i Folketinget. V: Ingen betydning Venstres EU-ordfører, Charlotte Antonsen, afviste bekymringen og henviste til, at charteret ikke i sig selv indfører nye kompetencer til EU, heller ikke til domstolen. »Man skriver bare de eksisterende rettigheder ind, og derfor får det ingen juridisk betydning«, sagde hun. Spørger man juraeksperter er det svært at få et entydigt svar på, hvem af politikerne der har ret. Juraprofessor Peter Pagh fra Københavns Universitet mener ikke, at man helt kan afvise nogle af argumenterne. »I forfatningen er der ikke en særskilt kompetence til at give domstolen mere magt. Men hvordan den vil fortolke de nye områder, er det for tidligt at sige noget om«, siger han. Peter Pagh påpeger, at domstolen kommer til at tage stilling til mere omfattende rettigheder for den enkelte EU-borger, end Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg tager stilling til i dag. Mere vidtgående Netop domstolen i Strasbourg er blevet kritiseret af danske juraeksperter for efterhånden at have fået for meget magt i forhold til at fortolke menneskerettigheder og borgerrettigheder i forhold til Folketinget. Alligevel forudser afdelingsleder ved Institut for Menneskerettigheder Birgitte Kofod Olsen dommerne i Luxembourg vil gå længere i deres afgørelser end kollegerne i Strasbourg. »EU-domstolen i Luxembourg har udviklet en praksis, hvor den tolker beskyttelsen af individets rettigheder mere vidtgående end Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Derfor må man gå ud fra, at den i nogle sager vil være indstillet på at give borgerne en mere effektiv beskyttelse end den, der følger af f.eks. de minimumskrav, som findes i den europæiske menneskerettighedskonvention. Det er en domstol med en anden tradition«, siger hun. Domstolen skal guides Birgitte Kofod Olsen understreger, at EF-domstolen ikke fratager Folketinget magt, da det fortsat er politikerne, der udformer de regler, som domstolen skal anvende og kan fortolke. I det øjeblik, der er en EU-regel, der påvirker vores hverdag, vil EF-domstolens øgede kompetence få betydning. Der er allerede sager om bevægelsesfrihed, der er nået frem til EF-domstolen, men i fremtiden kan man også forestille sig sager om forbrugerrettigheder eller persondatabeskyttelse. EU-ekspert Peter Vesterdorf fra Håndværksrådet mener, at medlemslandene har gjort alt for at »guide« domstolen i den rigtige retning i fremtidens sager. »Dette udvider på ingen måde domstolens beføjelser. Der er simpelthen intet i forfatningen, der berettiger til en sådan udtalelse. Kun hvis det er løgn, det de skriver«, siger Peter Vesterdorf. Ifølge den tidligere medarbejder ved EF-domstolen er det kun, når lovgivningen er upræcis, at domstolen skal ind og fortolke. »Men i praksis vil de ofte søge hjælp hos Menneskerettighedsdomstolen«, siger han. Espersen: Misforståelse Lene Espersen mener ligeledes, at »det er en klar misforståelse«, at de nationale parlamenter mister magt til EU's domstol med forfatningen. »Det fremgår udtrykkeligt af charteret, at formålet er at synliggøre de grundlæggende rettigheder, som allerede eksisterer i dag i EU. Charteret bekræfter de rettigheder, der bl.a. følger af den europæiske menneskerettighedskonvention, de socialpagter, som unionen og Europarådet har vedtaget, samt retspraksis fra EU's domstol og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol«, siger hun. Til det siger JuniBevægelsens Jens-Peter Bonde: »Hvis der ikke er noget nyt i det, hvorfor skal vi så stemme om det«.