DTU-ansatte utilfredse med ledelsen

Utilfredshed med ledelsen florerer blandt de ansatte på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Men indtil nu har ingen turdet stå åbent frem af frygt for at blive fyret. Lige indtil i tirsdag, da professor Erik Reitzel holdt sin afskedstale og i skarpe vendinger kritiserede universitetets ledelse for at være topstyret, diktatorisk og årsagen til, at han stopper. Flere kritikere Efter professorens udtalelser melder flere kritiske røster sig nu på banen. En af dem er lektor Jens Gravesen fra Institut for Matematik. »Ledelsen er ligeglad med, hvad personalet siger, og oplyser ikke de ansatte om, hvad den foretager sig. Pengene virker vigtigere end videnskaben, og det bliver kvantitet frem for kvalitet. Sådan en opførsel hører ikke hjemme på et universitet«, mener Jens Gravesen, der udelukkende har mødt kolleger, som er enige i kritikken af bestyrelse og rektor. Lukket bestyrelse DTU har som landets øvrige 12 universiteter en professionel bestyrelse, der består af et flertal af folk uden for universitetets mure. Ifølge universitetsloven fra 2003 skal bestyrelsen udstikke strategier og ansætte en rektor, der står for den daglige ledelse. Men bestyrelsen på DTU er alt for lukket, og rektor Lars Pallesen viser ingen hensyn til sine 2.000 ansatte, lyder det fra Jens Gravesen. »Han siger, døren til hans kontor altid står åben, og at vi altid kan komme forbi. Sådan fungerer det bare overhovedet ikke«, siger han. Bag døren til rektorkontoret forstår Lars Pallesen ikke kritikken fra Jens Gravesen. »I forhold til mange universiteter i for eksempel USA og England er vi en decentral organisation uden topstyring. Jeg taler med institutledere og med dekanen, men har naturligvis ikke mulighed for at se alle 2.000 ansatte hver dag. Derfor kan man som ansat også altid henvende sig til institutlederen«, siger Lars Pallesen og henviser til, at han desuden holder åbent kontor en time hver dag. Ifølge rektoren kan de ansatte desuden hente informationer i det ugentlige nyhedsbrev og til møderne, der bliver holdt efter hvert bestyrelsesmøde. »At der så ikke møder så mange op, kan jeg ikke gøre for. Vi kan jo ikke tvinge folk til at dukke op«, lyder det fra Lars Pallesen, der har siddet i rektorstolen på DTU de seneste fire år. Sårbar proces I en stor del af den tid har lektor Karen Sjørup, der til daglig er at finde på Roskilde Universitetscenter (RUC), siddet i bestyrelsen på DTU. Det gør hun ikke længere, fordi bestyrelsen ikke ønskede at genvælge hende. Ifølge fagbladet Forskerforum skete det, fordi Karen Sjørup havde en mere blød holdning til medarbejderindflydelse end de andre bestyrelsesmedlemmer. »Den professionelle bestyrelse i den udgave, man har valgt på DTU, anser universitetet som en produktionsvirksomhed og mangler forankring i det videnskabelige miljø, og det er et problem. På den måde er der mindre fokus på forskerne og de studerende. Men man skal passe på, for den kreative proces er noget af det mest sårbare, der findes«, siger Karen Sjørup. Kritikken fra Sjørup samt tidligere og nuværende ansatte, finder ikke genklang hos institutleder Jacob Steen Møller fra Byg-DTU. »Ledelsesformen er ikke gammeldags, men derimod dynamisk og meget ambitiøs på DTU's vegne. Det ville da være en mærkelig ledelse, hvis ikke den lyttede til personalet«, siger Jacob Steen Møller.