Institut fastholder kritik trods højesteretsdom

Trods Højesterets frifindelse af Integrationsministeriet i tre konkrete familiesammenføringssager er der stadig behov for at få dele af den gældende udlændingelov afprøvet ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Det mener afdelingsleder Birgitte Kofod Olsen, Institut for Menneskerettigheder, der fastholder kritikken af udlændingelovgivningen. Afviste tre klager Højesteret afsagde forleden for første gang dom i en sag om familiesammenføring. Retten afviste klager fra tre indvandrerfamilier fra henholdsvis Nigeria, Elfenbenskysten og Tyrkiet, med den begrundelse at de tre par havde mindre tilknytning til Danmark end til oprindelseslandet. At de tre familier var velintegrerede, spillede ingen rolle. Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) er tilfreds med dommen, og i ministeriet imødeser man på grund af den klare afgørelse verserende retssager om udlændingeloven med sindsro. »Jeg er ikke overrasket over dommen i den konkrete sag, der jo drejer sig om familiesammenføringsreglerne indtil 1. juli 2002. Dommen følger helt praksis fra Menneskerettighedsdomstolen«, siger Birgitte Kofod Olsen. »Derimod kan jeg slet ikke se, at den dom kan bruges til at begrunde den nuværende lov. Der er stadig behov for at få afprøvet dele af den gældende udlændingelov ved Menneskerettighedsdomstolen, for der skete flere vigtige ændringer i sommeren 2002, da den nuværende regerings udlændingelov trådte i kraft«. Moralsk i orden? Men er de konkrete sager juridisk klare, »så kan man sætte spørgsmålstegn ved, om det er moralsk i orden at have en lovgivning, der splitter børn og forældre ad«, siger hun med henvisning til, at den ene ægtefælle i to af familierne har været tvunget til at forlade Danmark. »Her er to familier blevet delt, og man kan spørge sig selv, om det er en anstændig måde at behandle folk på«. Fortsat radikal kritik Den radikale Elsebeth Gerner Nielsen, der er en af de skarpeste kritikere af regeringens udlændingepolitik, er heller ikke overrasket over dommen: »Et land har ret til at stille tilknytningskrav til indvandrere, hvis ellers familielivet vel at mærke er beskyttet. Det mener Højesteret, er tilfældet her«. »Men i 2002 udvidede regeringen jo tilknytningskravet til at omfatte både danskere og flygtninge, og det er lige præcis den bestemmelse, der giver flest afslag på familiesammenføring. Det har vi kritiseret politisk, og det er også her den juridiske kritik sætter ind. Så jeg ser ikke dommen som en generel godkendelse af regeringens politik«.