Første Farum-dom falder næste sommer

Skoven når at blive grøn hele to gange, inden der falder dom i den største af de to straffesager mod Peter Brixtofte. Dommen ventes nu først afsagt i forsommeren 2006. Det er over et år senere end oprindeligt planlagt. Bevisførelsen har gentagne gange sprængt rettens tidsplaner og ført til forlængelser, siden det første retsmøde i marts sidste år. To måneder til votering Fredag blev der lagt yderligere godt fire måneder til sagen. Selve domsforhandlingen ventes nu først afsluttet i begyndelsen af april næste år, når anklager og forsvarer for sidste gang får ordet. Derpå skal domsmandsretten vurdere den omfattende sag, hvor Farums eksborgmester og hans nærmeste embedsmand, Leif Frimand, er tiltalt for groft mandatsvig og embedsmisbrug i en række tilfælde. Voteringen ventes at tage to måneder. »Vi kan ikke rigtig bære tanken om at bevæge os hen over sommeren 2006«, sagde retsformanden, Peter Garde, da forsvarerne under fastsættelsen af den nye tidsplan satte spørgsmålstegn ved, om den kunne holde. Også den særskilte sag om ulovlig sponsorstøtte til Farum Boldklub er forsinket. Dommen her var ventet inden sommerferien i år. Men efter to forlængelser er der nu fastsat retsmøder frem til slutningen af november. Det er uvist, om retten kan nå at afsige dom inden nytår. Groft mandatsvig I den store sag tog retten fredag fat på anklageskriftets punkt 5. Her står Brixtofte og Frimand tiltalt for groft mandatsvig ved at have udbetalt 9 millioner kroner fra kommunekassen til entreprenør Kay Wilhelmsen. Han fik pengene i forbindelse med et kombineret hotel-, vandrerhjems- og ungdomsboligprojekt, som aldrig blev til noget. Peter Brixtofte nægter sig skyldig, men bekræftede, at han personlig gav besked om at udbetale pengene i juli 2001, selv om kommunen hverken skulle eje byggeriet eller stå som bygherre. Han mente, at han var berettiget til at udbetale pengene, fordi byrådet et par måneder tidligere havde bemyndiget ham til at forhandle vilkårene for byggeriet på plads med Dansk Boligselskab: »Jeg hørte, der var kommet sådan en regning. Det var helt rimeligt, at den blev betalt. Jeg har 100 procent godkendt, at vi skulle lægge pengene ud. Vi skulle sørge for, at byggeriet blev realiseret«, sagde han. Skulle refunderes Brixtofte pegede på, at regningen drejede sig om entreprenørens udgifter til blandt andet ingeniør og arkitekt ved projekteringen. Han tilføjede, at pengene senere skulle refunderes af Dansk Boligselskab, der var udset til at være bygherre og ejer af byggeriet. Boligselskabet ejede dog ikke grunden, der var delt mellem en privat ejer og kommunen. Brixtofte medgav, at salget af kommunens areal først skulle forelægges byrådet. Men det anså han for at være en ren formalitet, når byrådet tidligere havde besluttet, at projektet skulle iværksættes. Han erkendte, at han burde have forelagt udbetalingen af de 9 millioner for byrådet, da det i august 2001 behandlede en ny lokalplan, så projektet kunne gennemføres.