S vil straffe de asociale privatskoler

De private skoler gør langtfra nok for at integrere tosprogede elever. Derfor skal de presses til at påtage sig et større socialt og samfundsmæssigt ansvar. Sker det ikke, må skolernes statstilskud skæres ned. Det foreslår Socialdemokratiets bud på Københavns næste overborgmester, Ritt Bjerregaard. »Det har aldrig været meningen med friskoleloven, at stærke familier skulle sende deres børn i privatskoler på skatteydernes regning for at blive fri for de svageste elever. Så må de selv betale, hvad det koster. Det er ikke rimeligt, at de private skoler ikke påtager noget socialt ansvar«, siger Ritt Bjerregaard. S-formand er enig Hun får opbakning af partiets nye formand, Helle Thorning-Schmidt: »Jeg er enig i, at man sagtens kunne rejse en diskussion, om friskolerne og privatskolerne skal tage mere ansvar. Det er jeg sådan set åben over for«, siger formanden om forslaget, der i givet fald skal rejses i Folketinget. I dag udgør statsstøtten omkring 80 procent af skolernes drift. Både i København og andre steder i landet er der massive sociale og faglige problemer på folkeskoler, hvor tosprogede er i overvældende flertal . På Nørrebro i København vælger ca. halvdelen af forældrene at sende deres børn i privatskole. Vil forbedre integration Ifølge Ritt Bjerregaard kan det sparede offentlige tilskud passende bruges på at løfte folkeskolen og forbedre integrationen. Men der ligger også en gulerod i forslaget, så private skoler kan bevare støtten, hvis de tager et socialt ansvar. Hun vil give integration »højeste prioritet«, hvis hun vælges som overborgmester. Ebbe Lilliendal Jørgensen, landsformand for Dansk Friskoleforening, der organiserer 252 af 480 fri- og privatskoler, afviser, at friskolerne ikke bærer deres del af opgaven med integration: »Friskolernes andel af tosprogede elever er højere end folkeskolens - den er på omkring 12-13 procent, så vi tager opgaven ganske alvorligt«, siger han. Rene indvandrerskoler Ebbe Lilliendal Jørgensen peger samtidig på, at der hvert år er sat ca. 20 millioner kroner af til at dække skolepengene for de familier, der ikke har råd til selv at betale på fri- og privatskoler. Med til billedet af elevfordelingen hører dog, at der findes mange rene indvandrerfriskoler, hvor der kun går tosprogede elever. Formanden for Danmarks Privatskoleforening, skoleleder Kurt Ernst, betegner Ritt Bjerregaards forslag som »sludder«. »Så jeg siger til hende: Fej for egen dør. Lav en folkeskole, så folk holder deres børn der. Der findes også mange folkeskoler, der er næsten 100 procent tosprogede. Derfor må folkeskolen løse sine egne problemer og lade de frie skoler være frie«, siger Kurt Ernst, der leder Elise Smiths Skole i Århus. Han skønner, at antallet af tosprogede elever på hans egen skole ligger på 7-8 procent.