Mindst otte danske virksomheder brugte slavearbejdere under besættelsen. Det afslører historiker Steen Andersen, der er med på et hold af forskere, der har undersøgt erhvervslivets rolle under besættelsen: »For at leve op til tyskernes produktionskrav valgte de danske virksomheder at bruge tvangsarbejdere. Over 100 danske virksomheder opererede i Tyskland, og hvis man gik dem efter med en tættekam, ville man sikkert finde endnu flere eksempler på firmaer, der brugte tvangsarbejdere«. Tvangsarbejderne blev på grund af den store mangel på arbejdskraft hentet fra fangelejre og stillet til rådighed af tyskerne. Arbejdede frivilligt Tidligere var det den gængse opfattelse, at de danske virksomheder blev tvunget til at arbejde for Nazityskland, men de opererede frivilligt, forklarer Steen Andersen. »Det er en myte, som er opstået for at legitimere handlingerne. Det var op til hvert enkelt firma selv at beslutte, om man ville samarbejde med tyskerne«. Gør op med glansbillede Oplysningerne kommer som et led i en stor undersøgelse om erhvervslivets rolle under besættelsen, der onsdag bliver fremlagt på Handelshøjskolen i København af seks historikere med professor i virksomhedshistorie Ole Lange i spidsen. Historiker Joachim Lund siger, at undersøgelsen gør op med det glansbillede, vi har af et samlet Danmark mod besættelsesmagten: »Firmaerne tænkte ikke i moralske baner, men på omsætning og bevaring af markedsandele. Det kan vi lære af i dag«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























