Opgør med EU-forbehold splitter V og K

Regeringens partier er uenige om, hvor alvorlige konsekvenserne af de danske EU-forbehold er, og hvor hurtigt de skal afskaffes. Hvis danskerne stemmer ja til den europæiske forfatning i september, så vil de konservative hurtigst muligt have udskrevet en ny folkeafstemning om to af de fire forbehold. »Det retslige forbehold skal vi af med, inden forfatningstraktaten træder i kraft. Det haster også med forsvarsforbeholdet. Man kunne tage en afstemning om dem begge samtidig«, siger det konservative medlem af Europaparlamentet, Gitte Seeberg. Det er parlamentets venstrefolk uenige i - de vil hellere se tiden an og betragter det som »urealistisk« at tale om flere folkeafstemninger nu. Genopliver uenighed mellem Fogh og Per Stig Sammenstødet er interessant, fordi det ifølge Politikens oplysninger afspejler den samme uenighed mellem statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (K). Mens udenrigsministeren gerne så en ny folkeafstemning hurtigst muligt efter et ja til forfatningen, så finder statsministeren det uklogt at tale om den slags nu. De danske forbehold, som blev indført efter befolkningens nej til Maastricht-traktaten i 1992, holder Danmark uden for overstatslige EU-regler om unionsborgerskab, fælles mønt, forsvar og rets- og politisamarbejde. Det første forbehold er irrelevant, fordi EU for længst har droppet tanken om at fjerne nationale statsborgerskaber - og Danmarks nej til euroen blev cementeret ved en folkeafstemning i 2000. Konservative vil af med forsvarsforbehold Men på det militære og det retslige område er unionen inde i en rivende udvikling, som allerede har sat Danmark uden for indflydelse på store dele af samarbejdet. Med forfatningen bliver de to forbehold umulige at leve med, siger Gitte Seeberg. Forsvarsforbeholdet er »en klods om benet«, som forhindrer os i at deltage i fredsaktioner, mener hun. Værre er det med retsforbeholdet, som ifølge Seeberg bør sættes til folkeafstemning allerede næste år: »Det er simpelthen en nødvendighed. Spørgsmålet er, om vi overhovedet kan være med i unionen, hvis vi har det retslige forbehold, når forfatningstraktaten er vedtaget«. En rundringning, som Politiken har foretaget til samtlige danske medlemmer af parlamentet, viser, at mange går ind for en ny folkeafstemning om et eller flere forbehold allerede før jul eller kort efter nytår. Men der er splittelse på begge fløje. »Det kan vi ikke byde befolkningen, det er urealistisk«, siger Karin Riis-Jørgensen (V). Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) er enig: »Det er temmelig irriterende, at nogle politikere har så travlt med at tale om det næste og det næste. Sådan noget bliver vælgerne tossede over. Lad os nu koncentrere os om forfatningen«. Uenighed blandt socialdemokrater Men alle de andre socialdemokrater i parlamentet er uenige med Nyrup. Henrik Dam Kristensen ønsker hurtig folkeafstemning om både rets- og forsvarsforbeholdene. De tre andre medlemmer for S - Dan Jørgensen, Britta Thomsen og Ole Christensen - er endda parate til en afstemning om alle forbeholdene. Lidt overraskende har SF'eren Margrete Auken især meget travlt med at komme af med forsvarsforbeholdet. Det samme gælder den radikale Anders Samuelsen. Det er mindre overraskende, at EU-skeptikerne i både Dansk Folkeparti, JuniBevægelsen og Folkebevægelsen mod EU afviser ethvert forsøg på at pille ved forbeholdene. »Vi ønsker ikke at være med til at nedlægge Danmark«, siger Mogens Camre (DF).