Et suverænt flertal af danskerne mener, at danske fødevarer er bedre end de udenlandske, både når der måles på smag, dyreetik, miljøforhold og fødevaresikkerhed. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Observer har lavet for interesseorganisationen Landbrugsraadet. Import fordoblet Men samtidig er importen af udenlandske fødevarer på 10 år mere end fordoblet til cirka 21 mia. kr. i 2004. Og halvdelen af de spurgte mener da også, at de danske fødevarer er dyrere. Det bekræftes af Forbrugerrådet. »De danske fødevarer er generelt dyrere end de udenlandske. Og det er jo også sådan, at svenskerne også foretrækker svenske fødevarer. Man vænner sig også til, at mad skal smage på en bestemt måde«, siger fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet Gitte Gross. Grund til glæde ved danske madvarer Hun advarer dog mod at underkende de store indsatser, der fra dansk side er gjort mod salmonella, pesticider og andre ubehageligheder i maden. »På mange punkter er der faktisk god grund til at være glad for de danske fødevarer, for der er høje krav til, hvordan fødevarer bliver produceret«, siger Gitte Gross. Landbrugsraadet, der har fået lavet undersøgelsen, anerkender, at et lands befolkning generelt fortrækker hjemmeproduceret mad. »De siger, at de elsker danske produkter, og det er vi jo glade for, fordi vi har lagt så meget vægt på fødevaresikkerhed. Og så er det jo svært for at os forstå, at man køber stadig flere udenlandske produkter«, siger Landbrugsraadets præsident Peter Gæmelke. Dårlig skiltning De danske forbrugere er delt i spørgsmålet om, om fødevarerne er skiltet godt nok med, hvor de kommer fra, og Landbrugsraadet bruger undersøgelsen til at argumentere for bedre mærkning. Interesseorganisationen vil gerne have detailhandelen til at skilte endnu tydeligere med varernes oprindelsesland. Gæmelke fremhæver indsatsen mod salmonella som et område, hvor Danmark har gjort meget, og hvor et dansk flag ville reklamere for den indsats. »Vi har jo haft en fantastisk succes med at bekæmpe salmonella. Og så er det jo frustrerende, at der kommer kyllinger ind, der er dyppet i klor. Der er godt nok et forbud, men sådan et skal jo håndhæves«, siger Peter Gæmelke. Sociolog forkaster undersøgelse Sociolog Henrik Dahl har ikke megen fidus til undersøgelsen. »Det er jo noget vrøvl. Friske jordbær smager af friske jordbær, uanset om de er produceret i Sønderjylland eller Slesvig. I virkeligheden eksporterer vi jo den gode mad og æder alt skraldet selv«. Henrik Dahl mener, at folk i stedet cementerer deres forestilling om nationen Danmark, når de siger, at de foretrækker dansk mad. »Ideen om det nationale bliver jo ikke skabt med flammetaler, men gennem små fortællinger: Gennem danske tv-serier, danske sange og det danske vejr, der jo på ingen måde er særligt dansk. Og til det hører også, at dansk mad er bedre«, siger Henrik Dahl. De ældre: Dansk er bedst
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























