Forskellen på nyuddannede læreres faglige ballast er stor. Antallet af timer, de selv har svedt i på læreruddannelsen, varierer op til 30 procent fra seminarium til seminarium. Det viser en oversigt, som Lærerstuderendes Landskreds har lavet. De fleste seminarier har de sidste par år skåret 10-20 procent i undervisningstimerne for at holde trit med de årlige nedskæringer i bevillingerne. Mere selvstudie På mange seminarier skal de studerende i stedet klare langt mere med selvstudier eller gruppearbejde. Det betyder ifølge de lærerstuderende, at der er stor forskel på, hvor godt de nye lærere er rustet. »Du kan godt sidde derhjemme og læse op til en fysiktime, men det er altså svært at lære at have gode forældresamtaler alene foran computeren. Meget af det, vi skal lære, handler jo om formidling og om at kunne indgå i diskussioner«, siger Jakob Andersen, formand for Lærerstuderendes Landskreds. En lærer fra det dårligste seminarium har således fået 67 færre timer i naturfag end én fra seminariet med flest timer - en forskel 30 procent. I alt er forskellen 288 færre timer - eller 18 procent. Holder tal hemmelige De studerendes oversigt er dog højst uvidenskabelig. Ingen seminarier vil nemlig åbent oplyse, hvor mange timer der er skåret væk, og hvor meget der i stedet er lagt ud til selvstudier og projektarbejde. Derfor er de 10 seminarier i undersøgelsen anonyme. »Seminarierne er jo ikke stolte af, at de skærer ned - og derfor har de ingen interesse i at komme med et retvisende billede«, siger Jakob Andersen. Lukkede døre Han peger på, at seminarier med få timer i forvejen ikke er de mest søgte, og hvis de bliver hængt ud, kan de få endnu færre elever og dermed færre penge. Rektor på Københavns Dag- og Aftenseminarium, Kaj Petersen, medgiver, at seminarierne er meget lukkede omkring det. »Det er jo et konkurrenceparameter, så hvis man alt for synligt og gennemsigtigt kan se, hvor meget der bliver skåret ind til benet nogle steder, så kan det være svært at fremstå som et attraktivt tilbud«, siger Kaj Petersen. Københavns Dag- og Aftenseminarium skar 13 procent af undervisningen væk for to år siden, så der nu er 19 uger tilbage med holdundervisning, syv uger til praktik og resten til projektarbejde. »Jeg er enig med de studerende i, at vi er ved nå smertegrænsen på læreruddannelsen«, siger han. Flere dumper Det er formanden for seminarielærerne, Jette Schmidt, også. Hun mener blandt andet, at det er en væsentlig årsag til, at langt færre studerende gennemfører studiet i dag - fra 70 procent i 1998 til 55 procent i dag. »Det er resultatet af, at man skruede op for kravene til læreruddannelsen med fire linjefag og derefter har gennemført besparelser år for år med nedskæringer i lektionstimetallet og flere større hold«, siger Jette Schmidt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























