Forsker får ja til at klone heste

Hvem ville ikke gerne have en vaskeægte kopi af en supervæddeløbshest? En hest, der uge efter uge kan sprinte masser af skillinger hjem til sin ejermand ude på væddeløbsbanerne? Det lyder som en drøm, og det er lige, hvad det er. For selv om professor i hesteavlsteknik ved Cambridge University, Twink Allen, allerhelst havde set en tilladelse til at producere kopier af dyre vinderheste, har de britiske myndigheder stillet ham i udsigt, at han må nøjes med at avle klonede heste til forskningsbrug. Ingen efterkommere »Jeg er meget tilfreds, men skuffet over, at de ikke har taget skridtet fuldt ud og tilladt os fornuftig kloning for kommercielle formål, når der vitterlig er et behov for det. Værdien af en sådan kloning ville ligge i at genskabe mestervallakken, eller i det mindste dens testikler«, siger Twink Allen til den britiske avis Guardian. En vallak er en kastreret hest og dermed en hest, der er ude af stand til at avle. Da de fleste væddeløbshingste i England kastreres som ungheste, opstår der et problem: Hvorledes lade de gode væddeløbsgener gå videre? Det er her, kloning kommer ind i billedet. Ved at benytte den såkaldte Dolly-kloningsteknik kan forskerne nemlig reproducere en superavlshest helt uden brug af hestens egne sædceller. Og det perspektiv er fristende i det hestesportsglade England, hvor det i parentes skal nævnes, at Twink Allen også er direktør for hestefertilitetsklinikken på væddeløbscentret Newmarket. Ikke sikkert det bliver en superhest Men bliver det lille klonede afkom så også en superhest? Professor Peter Sandøe, formand for Det Dyreetiske Råd, siger nej. »Man ved, at ved kloning af dyr er første generation næste altid noget skravl, som kun kan bruges til avl. Svagheden er imidlertid ikke arvelig, så det næste afkom kan være sundt nok. Men det betyder, at dette med direkte at kopiere et enkelt superindivid ved hjælp af kloning og så tro, man får et superafkom, er utopi«, siger Peter Sandøe. Slet ikke på tale i Danmark Kloning af heste til væddeløbsbrug kommer ifølge Peter Sandøe slet ikke på tale her i landet. »Der er i Danmark enighed om, at hvis man skal acceptere kloning af husdyr, skal det være til meget væsentlige formål. Det kan man selv med den bedste vilje ikke påstå, det er at klone en hest, for at en eller anden ejer skal kunne få en lille fordel i avlen af væddeløbsheste«. »Men dertil kommer, at kloning af heste til væddeløbsformål kunne ødelægge de fornuftige overvejelser, der er om at klone andre dyr, som f.eks. grise, til brug for sygdomsforskning. At klone en gris for at fremavle en sygdomsmodel, der kan hjælpe mennesket af med eksempelvis Alzheimers, kan give god mening. Men samfundet vinder intet ved at klone væddeløbsheste, og da der samtidig er væsentlige ulemper for de berørte heste, anser jeg det faktisk for helt uetisk at begive sig ud i den slags projekter«, siger Peter Sandøe. De væmmes Andrew Tyler fra den britiske dyreværnsforening Animal Aid stikker ikke sin mening under stolen: »Det er en totalt deprimerende udvikling, som udelukkende handler om profit og ikke om dyrevelfærd eller videnskabelige fremskridt. Vi væmmes«, siger Andrew Tyler til Guardian. Twink Allen og hans kolleger planlægger bl.a. at lade en hoppe være rugemor for en klon af sig selv - for at studere den biologiske reaktion, når mor og barn er genetisk identiske. Forskerne vil også studere genetikken ved at blande en hest og et æsel, en såkaldt kimære. Verdens første klonede hest, Prometea, blev avlet i maj 2003 af forskere i den italienske by Cremona. Forskerne håber, at de kan bruge teknikken til at producere identiske kopier af mesterspringheste og showheste.