Elever svigtes i valg af ungdomsuddannelse

Færre og dårligere vejledere og mindre tid til den enkelte elev. Det er ifølge skolefolk resultatet af den omfattende vejledningsreform, der trådte i kraft efter sommerferien sidste år. Fejlslagen reform Reformen betyder, at en stor del af vejledningen af landets skoleelever foregår på kommunernes 46 uddannelsesvejledninger - UU'erne - og ikke som tidligere på de enkelte skoler. Nu et halvt år efter mener skoler, undervisere, elever og interesseorganisationer, at reformen har slået fejl. For de fleste vejledere på centrene kommer fra folkeskolen eller kommunen og har ifølge kritikerne ikke ordentligt kendskab til for eksempel den nye gymnasiereform og de flere end 100 tilbud på erhvervsskolerne. Svækkelse af vejledersystemet Ifølge Anette Larsen, der er sekretariatschef i Interesseorganisationen for handelsskolernes Ledelser (Hfi), er reformen en klar svækkelse af vejledersystemet. »Vejledningen er jo der, hvor det hele starter. Hvis ikke eleverne får en ordentlig vejledning, kan vi heller ikke forvente, at de kommer i gang med den rigtige uddannelse«, siger Anette Larsen. Ministeriet: Alt o.k. Sekretariatschefen får opbakning fra blandt andre Danske Skoleelever (DSE), Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) og Kurt Koudal Petersen, der er uddannelseschef i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL). Undervisningsministeriet er derimod af en helt anden opfattelse. Ministeriet har netop lavet en undersøgelse og spurgt lederne af vejledningscentrene, hvordan det går. Og det går skam rigtig godt, lød det fra 45 af de 46 ledere. 'Tendentiøst' Den tror Anette Larsen dog ikke på. Hun kalder undersøgelsen tendentiøs og mener, ministeriet vender tallene på hovedet. »For eksempel står der, at kun tre procent af vejlederne har arbejdet på en ungdomsuddannelse. Uddannelserne forandrer sig hele tiden, og så er det altså vigtigt med en tæt tilknytning til området for overhovedet at kunne give eleverne en kvalificeret vejledning«, siger Anette Larsen. Ligesom Anette Larsen kan Kurt Koudal Petersen fra GL ikke genkende Undervisningsministeriets billede. »Der har været overordentlig mange opstartsproblemer. Der mangler massiv uddannelse af vejlederne, som ofte ikke har de faglige kompetencer til at vejlede de unge. Trods gode intentioner, har jeg meget svært ved at se, at det faglige niveau er blevet hævet«, siger Kurt Koudal Petersen og henviser til, at 19 ud af de 46 UU-ledere vurderer, at vejledergruppen kun i nogen grad har de nødvendige kvalifikationer. KL forstår det ikke Hos Kommunernes Landsforening forstår man slet ikke kritikken af vejledningsformen. Ifølge souschef Mikkel Haarder har reformen nemlig betydet, at kvaliteten af vejledningen er steget. »I princippet er det ligegyldigt, om vejlederne kommer fra folkeskolen eller fra en ungdomsuddannelse. Det drejer sig om kvalifikationerne, og de er nu samlet et sted. Vi havde nok forventet, at flere af vejlederne kom fra en ungdomsuddannelse, men Rom blev altså heller ikke bygget på en dag«, lyder det fra Mikkel Haarder, som opfordrer kritikerne til at slå koldt vand i blodet. Haarder: Godt vejledningen kom væk fra skolen Det samme gør undervisningsminister Bertel Haarder. »Det var vigtigt, at vejledningen er kommet væk fra skolerne, for der skal ikke vejledes om folkeskolen, men om livet efter skolen. Derfor er det også vigtigt, at vejlederne har en baggrund, der ligger uden for folkeskolen. For eksempel folk fra erhvervslivet«, siger Bertel Haarder og kalder den lave procentdel af vejledere fra ungdomsuddannelserne for et overgangsproblem. I dag er der møde i Undervisningsministeriet, hvor blandt andre Anette Larsen er inviteret til at drøfte undersøgelsen.