15 kroner til hver enkelt fattig kan redde millioner af liv

Tallene er i sig selv horrible. På verdensplan dør 10,6 millioner børn, før de når at fylde fem år, heraf 4 millioner inden de bliver fire uger gamle. Yderligere 3 millioner dør ved fødslen. 529.000 kvinder dør i forbindelse med graviditet, under selve fødslen eller kort efter af fødselskomplikationer. 68.000 af disse dødsfald sker i forbindelse med usikre aborter. Derfor er der god grund til, at FN's verdenssundhedsorganisation, WHO, i sin årlige rapport om verdens sundhedstilstand har valgt at fokusere på mødre- og børnedødelighed. Langt igen En reduktion af dødeligheden blandt gravide og fødende med tre fjerdedele og af børnedødeligheden med to tredjedele er to af de otte udviklingsmål, som FN i 2000 satte sig for at nå inden 2015 - de såkaldte 2015-mål. Når verdens regeringer til september mødes for at gøre den første status for, hvordan det går med de mål, må de erkende, at der mange steder i verden er meget langt igen, fremgår det af WHO-rapporten. Rapporten slår til lyd for, at der i alle lande gives adgang til sammenhængende sundhedstilbud - der skal begynde med seksualoplysning og adgang til prævention før graviditeten, som omfatter hele graviditetsperioden og ikke mindst professionel hjælp ved fødslen og umiddelbart efter, for siden at fortsætte over i børnesundhedsprogrammer med vaccination og adgang til behandling af de sygdomme, som slår de små børn ihjel. Tomrum Sammenhæng er et nøgleord. Der er i de senere år satset en del på sundhedsprogrammer også i udviklingslandene for gravide og fødende kvinder - selv om langtfra alle har adgang til dem. Og på samme måde er der opbygget sundhedspleje- og lægetilbud til børn. Men de første programmer slipper, før de næste tager fat. Hvis både mor og barn overlever fødslen, falder de ofte i et tomrum mellem hjælpetilbud, når de er tilbage hos familien med den nyfødte. Derfor dør så mange børn allerede i deres første levemåned. Men selv dér, hvor der i teorien eksisterer sundhedstilbud, har alt for få adgang til dem. Forskellen blev større Ti år efter at FN's befolkningskonference i Kairo i 1994 for alvor satte det, som kaldes reproduktiv sundhed, på dagsordenen, er forholdene omkring graviditet, fødsel og børnedødelighed tilmed blevet værre i nogle af de fattigste lande, mens andre - og mere velstillede - lande har gjort fremskridt. Forskellene mellem rig og fattig er blevet større, og det gælder ikke kun mellem landene, men også internt i de enkelte lande, hvor det ofte kun er den mere velhavende del af befolkningen i de større byer, som har en rimelig adgang til sundhedstilbuddene. Den højeste børnedødelighed finder man i en række afrikanske lande med Sierra Leone i spidsen. Her dør 283 ud af 1.000 levendefødte børn, før de fylder fem år. Til sammenligning er tallet 3 i Island, som klarer sig bedst af alle lande, og 5 i Danmark. Fødsler uden professionel assistance I Etiopien føder kun 6 procent af kvinderne med bistand fra en uddannet sundhedshjælper. I Afghanistan 14 procent, mens det gælder 100 procent i Danmark. WHO-rapporten anslår, at i de mindst udviklede lande set under ét er det kun en tredjedel af fødslerne, som foregår med professionel assistance, og peger på, at netop det forhold kan betyde forskellen mellem liv og død for både mor og barn, hvis der opstår komplikationer. Når alt kommer til alt, drejer det sig om penge. Penge til bedre og sammenhængende sundhedstilbud med mange flere sundhedsarbejdere inden for rækkevidde af befolkningen. Vel at mærke sundhedstilbud, som ikke kræver brugerbetaling og dermed udelukker de fattigste. Penge til at betale sundhedspersonalet ordentligt, så de ikke kræver bestikkelse for at give mødre og børn adgang. Så lidt skal der til I de 75 lande, hvor situationen er værst, vil det koste i alt 9 milliarder dollar ekstra om året i de næste 10 år, hvis 2015-målene skal nås. Til sammenligning er de offentlige sundhedsudgifter i disse lande i dag 97 milliarder dollar. Fordelt på indbyggerne i de samme 75 lande svarer det til en forøgelse af sundhedsudgifterne på 2,66 dollar eller godt 15 kroner per indbygger. Så lidt skal der til. Et af problemerne er imidlertid, at international bistand til sundhed i udviklingslandene i de seneste år ganske vist er steget, men pengene er i høj grad blevet kanaliseret ind i bekæmpelse af hiv og aids. ér er der også god brug for dem, men det betyder, at midlerne til blandt andet familieplanlægning og mødresundhed er blevet mindre. Men ifølge WHO er det helt afgørende, at både landene selv og det internationale samfund viser vilje til at mobiliserede nødvendige midler til mødre og børn. Deres sundhed er et kernepunkt i kampen mod fattigdom og ulighed og er et spørgsmål om menneskerettigheder, hedder det i rapporten.