Singleforældre er trætte af ynk

Læserbrev fra eneforsørger i Politiken: »Vi er ikke nogle forhutlede stakler, der ikke kan få hverdagene til at hænge sammen eller mangler overskud til at interessere os levende for verden uden for vor egen næsetip«. Debatindlæg fra foreningen af enlige mødres hjemmeside: »I øvrigt har jeg tænkt på at starte en gruppe, som kunne være et forum for udvikling. En gruppe, hvor vi kollektivt kunne købe os til ny inspiration fra professionelle af forskellig slags - altså en slags loge for enlige mødre«. Enlige mødre er ikke, hvad de har været, og fædrene blander sig i stigende grad i deres klub. Men selv om hvert sjette barn ifølge Danmarks Statistik bor i en familie med kun én voksen, ser mange stadig den enlige forsørger som en udslidt enlig mor med to børn på cyklen. I regnvejr! At fordommene trives, erfarede bl.a. filminstruktør Katrine Borre, da hun lavede dokumentarfilmen 'Kvindeliv', som skildrer tre enlige mødres liv. Det viste ubevidste bemærkninger fra samarbejdspartnere, der fulgte proces og optagelser. »De gik blandt andet på, at jeg aldrig ville få nogen til at stille op, underforstået at det var flovt. At kommunen nok havde betalt for PH-lampen i stuen. At børnene »ellers så ud til at klare sig godt«. Og flere mænd regnede som en selvfølge med, at kvinderne var blevet forladt«, fortæller Katrine Borre. Hverdagens helte Hun fandt 'stakkelsgørelsen' dybt deprimerende og helt i modstrid med sin egen og veninders oplevelse af at være en slags hverdagshelte, der knokler og tager ansvar for at skabe et godt liv for både børn og voksne, uanset om situationen er selvvalgt eller ej. Forbløffelsen blev ikke mindre, da hun erfarede, at opfattelsen af et 'ikke helt rigtigt liv' også lå i den opvoksende generation: »Se, de har heller ingen far«, sagde en af filminstruktørens egne sønner, da han så nogle optagelser. »Jeg troede, vi havde styr på det, men han havde åbenbart også brug for at gøre situationen almindelig. Og da en bekendt fik en kæreste, sagde datteren som det første, at han skulle hente dem i skole. De andre børn skulle se, at der var en mand i billedet. Vi er ikke kommet så langt, som vi tror«, siger Katrine Borre. Ansvaret deles Direktør i Mødrehjælpen Eva Tufte er enig i, at det gamle billede af den udslidte enlige mor på cykel ikke længere er dækkende. Blandt andet fordi en del af de enlige mødre i praksis deler opgaver og ansvar med børnenes far. Men hun advarer mod at tegne et nyt billede, hvor enlige forsørgere generelt fremstår som ressourcestærke. For det er lige så skævt. »Jeg tager hatten af for dem, der bekæmper fordomme. Det er vigtigt, men det skal gøres med omtanke, for de risikerer at forringe situationen for andre. Mange enlige forsørgere lever stadig et trængt og isoleret liv. De er ikke synlige, for man skriver ikke et læserbrev, når man end ikke har overskud til at læse godnathistorie for sine børn«, siger Eva Tufte, der selv har været alene med fire børn i fem år. Hun opfordrer derfor de ressourcestærke eneforsørgere at folde kampen mod fordomme ud, så den også kommer til at omfatte bedre vilkår for dem, som ikke er i nærheden af at kunne give deres børn gennemsnitlige opvækstvilkår.