Haarder lunken over for profitskoler

Må en svensk koncern åbne private handelsskoler i Danmark - og tjene penge på det? Ifølge loven er det helt op til undervisningsminister Bertel Haarder (V). Men han mener, at spørgsmålet er så principielt, at han ikke vil sige ja uden at drøfte det med Folketingets partier. Han lægger ikke skjul på, at han ikke er begejstret for tanken om, at udenlandske koncerner skal ind og tjene penge på at oprette skoler. »Det er unægtelig en principsag«, siger Bertel Haarder: »Jeg vil ikke tage stilling til, hvad jeg vil gøre. Jeg vil se manden, før jeg tager hatten af. Der er jo ikke kommet nogen ansøgning endnu, men hvis det er en kædeforretning, der vil trække penge ud af den danske uddannelsessektor, så er det noget helt nyt«. Planlægger skoler i fem byer Som omtalt i Politiken planlægger en svensk koncern at åbne handelsskoler i fem større byer i Danmark med det formål at tjene penge på det. I Sverige har de åbnet 22 skoler siden 2000 med tilsammen 4.600 elever og en omsætning på 355 millioner kroner. Nu er koncernen, Ultra Utbuilding ved at åbne 16 skoler i Norge, og næste mål er Danmark. Da Bertel Haarder sidst var undervisningsminister, fik han vedtaget loven om erhvervsrettede uddannelser - med opbakning fra alle partier - og den bemyndiger ministeren til alene at afgøre, om der må åbnes private handelsskoler. Det kræver dog en anbefaling fra Rådet for Erhvervsrettede Uddannelser. Afkastet er forskellen For Bertel Haarder er det en afgørende forskel om, de private handelsskoler skal tjene penge på det. Statstilskuddet til private skoler og gymnasier udgør i dag omkring 80 procent af driften. Alle danske private gymnasier og skoler er godkendt til, at eventuelle overskud bliver brugt på skolen. »Det er artsfremmed for den danske private skolesektor, der godkender vi kun private, selvejende institutioner, der har et ikkeprofitgivende formål«, siger Bertel Haarder. »Hvis modellen i et og alt ligner de private gymnasier, så er det jo svært at argumentere imod. Når vi kan have 15-20 private gymnasier, kan vi selvfølgelig også have en privat handelsskole«, siger Bertel Haarder. Vil du blankt afvise, at de må tjene penge på det? »I så fald skal vi se meget nøje på modellen og drøfte det med ordførerne fra partierne«, siger han. Den konservative regeringspartner har hilst den private konkurrence velkommen, Socialdemokraterne er imod, og de radikale er skeptiske. »Det kan give helt uoverskuelige konsekvenser«, siger Margrethe Vestager (R) til Ritzau. Svenske overvejelser Den politiske skepsis skræmmer ikke umiddelbart svenske Ultra Utbuilding. Ifølge direktør Rune Tedfors er det muligt, at de vil etablere sig i Danmark, selv om de ikke må trække overskud ud af skolerne. »Det kan jo være en del af vores samlede tilbud, og vi kan bruge de danske skoler til f.eks. udviklingsprojekter, som vi kan trække på i Sverige«, siger Rune Tedfors. Han vil nu sætte sig nærmere ind i de danske regler, før han afgør, hvad koncernen gør.