Med en sjælden opsang til den lovgivende magt opfordrer den ny præsident for Højesteret politikerne i Folketinget til selv at tage ansvar for stramningerne i udlændingelovgivningen. Torben Melchior, som præsidenten hedder, kritiserer i et interview, at der især på udlændingeområdet er skabt en »usikker retstilstand«, fordi lovteksterne ofte henviser til de internationale konventioner i stedet for selv at definere lovens rammer præcist. Det betyder, at den afgørende afvejning i forhold til menneskerettighederne i stedet lægges over til domstolene, når der fældes dom i de enkelte sager. Intet folkeligt mandat Men domstolene har ikke noget folkeligt mandat, udtaler Torben Melchior i Berlingske Tidende mandag og kalder fremgangsmåden for en »ikke optimal lovgivningsteknik«. Mens retsordfører Birthe Rønn Hornbech (V) erklærer sig fuldstændig enig og opfordrer sine politikerkolleger til at lægge sig i selen for at sikre en mere præcis lovgivning på udlændingeområdet, afviser integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) problemet. »Regeringen lægger vægt på at lave præcis lovgivning, der overholder Danmarks internationale forpligtelser - også på udlændingeområdet. Jeg synes, reglerne er så præcise, som det er muligt«, udtaler Rikke Hvilshøj i en skriftlig kommentar til Torben Melchiors kritik. Rønn: Risiko for ansvarsforflygtigelse Birthe Rønn Hornbech har i årevis tordnet mod sløseri med lovgivningen ved bekvemt at henvise til menneskerettighederne i lovforslagenes bemærkninger. Hun opfordrer til, at Folketinget tager mere præcis stilling til lovgivningens grænser, inden spørgsmålene når domstolene. »Det er klart, at Højesteret har en retsskabende funktion, men det kan gå hen og blive en politisk funktion, hvis det bliver for meget. Så er det ansvarsforforflygtigelse«, siger hun. I den senere tid har især Højesterets stadfæstelse af dommen mod to herboende tyrkere påkaldt sig stor interesse. De to, der har boet i Danmark i det meste af deres liv, blev dømt til udvisning efter afsoning af otte og ti års fængsel for drabet på den italienske turist Antonio Curra. Men i sager som denne er det ikke muligt at lovgive mere præcist end i dag, påpeger flere retspolitikere. Individuelle sager »Der er jo altid tale om enkeltsager. I hver eneste sag skal man tage hensyn til, hvor meget tilknytning de har til Danmark og det oprindelige hjemland. Det kan man ikke lave i en lovtekst, for man kan jo ikke lovgive for alle de individuelle sager, der måtte komme op. Domstolene er nødt til at tage hensyn til, om der er nogen af dem, der er gift eller har små børn i Danmark, og meget andet«, siger retsordfører Elisabeth Arnold (R). Medlem af retsudvalget, Morten Bødskov (S), er enig. »Jeg deler synspunktet om, at det er individuelle sager, som bliver vurderet af en domstol, og at der er nogle kriterier, som den enkelte person og dennes gerning skal holdes op imod. Ingen har interesse i upræcis lovgivning, og det mener jeg generelt ikke, vi leverer«, siger Morten Bødskov. Det var i går ikke muligt at træffe retspræsident Torben Melchior.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























