Selveje får skoler til at fusionere

For blot fem år siden lå de som seks selvstændige små tekniske skoler i Storkøbenhavn fra Frederiksberg til Gladsaxe - med hver sin it-administrator, økonomiafdeling og ledelse. I dag er de én stor skole kaldet TEC - Teknisk Erhvervsskolecenter - med mere end 800 ansatte. Og selv om fusionen af seks skoler har givet den uro, der følger af fusioner med utrygge medarbejdere og kævleri i krogene, er det ifølge direktør Leif Bille Hansen den eneste vej frem. »Før arbejdede der 208 mennesker med administration - i dag er det 159, og tidligere brugte skolerne 4 millioner kroner på revisorer, nu er det 1,6 millioner kroner. De penge, vi har sparet, har vi brugt på at modernisere bygningerne og opretholde timetallet mellem lærere og elever«, siger Leif Bille Hansen. 19 færreskoler Handelsskoler og tekniske skoler har fusioneret i stor stil over hele landet, siden de i 1991 overgik til selveje. I dag er der 11 færre tekniske skoler og 9 færre handelsskoler ifølge en ny opgørelse fra Danmarks Erhvervsskoleforening og Interesseorganisationer for Handelsskolernes bestyrelser. »Det er klart, at små institutioner ikke kan overleve. Der er for mange ting, en lille institution ikke kan bære som selvejende, hvor der er mange administrative opgaver«, siger sekretariatsleder Annette Larsen, HFI. Men foreningerne understreger, at fusionerne ikke betyder, at der er lukket skoler i mindre byer. Ifølge formanden for erhvervsskoledirektørerne, Per Skovgaard Andersen, har fusionerne tværtimod ført til, at man kunne bevare skoler, som ellers er lukningstruede, fordi har for få elever. »Alle erhvervsskoler er meget bevidste om, at det er vigtigt at have uddannelser i alle større byer - derfor har man ikke lukket afdelinger. Vi har interesse i, at de unge kan tage grundforløb i alle byer«, siger Per Skovgaard Andersen. Fusionerer fremfor lukker Teknisk skole i Haderslev var ved at lukke, men så fusionerede den med Sønderborg, og man flyttede den altid populære elektrikeruddannelse fra Sønderborg til Haderslev, så afdelingen kunne opretholdes. »Det afgørende for os er at bevare kvaliteten i uddannelserne. Og det kan man jo kun gøre, hvis man har et stort miljø. Der er ikke noget så dødssygt, som hvis der sidder en enkelt faglærer og skal varetage en hel uddannelse«, siger han. Også TEC har samlet uddannelserne. Før kunne man læse vvs og til smed to steder i TEC; det kan man kun ét sted nu. »Centralisering af uddannelserne i færre afdelinger betyder, at vi har kunnet få meget mere moderne bygninger«, siger Leif Bille Hansen. Beroliger ikke Det beroliger ikke formanden for gymnasierektorerne, Peter Kuhlman. Gymnasierne skal som led i kommunalreformen overgå til selveje og taxameter i 2007, og både lærere og rektorer samt Socialdemokraterne frygter, at de små gymnasier på landet er truet af lukning. I dag bliver eleverne fordelt af amtet, men efter 2007 får de frit valg - samtidig med at taxametersystemet - der giver penge per elev - opfordrer gymnasierne til at konkurrere om eleverne. »Hvis ministeriet ikke regulerer det, bliver de frie markedskræfter afgørende. En fusion er jo ingen garanti for at bevare de lokale afdelinger. En god koncernledelse vil jo nok ikke opretholde urentable afdelinger på længere sigt«, siger Peter Kuhlman, der henviser til, at gymnasierne ikke har en bred vifte af uddannelser, de kan flytte rundt på afdelingerne. »Vi mister gymnasiets kultur, hvis det bliver en underafdeling af Niels Brock. Og noget af det, vi har været gode til, er jo at holde fast i eleverne«, siger han.