Strid om lukning af gymnasier

Der er ingen grund til at bekymre sig for fremtiden på de små gymnasier i yderområderne, mener undervisningsminister Bertel Haarder. Han er voldsomt fortørnet over påstanden om, at regeringens politik kan risikere at lukke 40 navngivne gymnasier. »Politikens oplysning om, at 40 gymnasier er truet, er totalt misvisende. Sandheden er, at 40 gymnasier får en hjælpende hånd, idet de får mulighed for at tilbyde en ekstra studieretning. Det er det, der ligger i kommunalreformen«, siger Bertel Haarder. Søger mod større gymnasier Som omtalt i Politiken kan de små gymnasier i randområderne få svært ved at overleve strukturreformen. I dag fordeler et amtsudvalg eleverne, men efter 2007 får eleverne frit valg, og erfaringen viser, at mange søger mod de større byer og gymnasier. Små og sårbare Det kan ifølge Socialdemokraterne og Gymnasielærerforeningen betyde enten lukning eller sammenlægning med andre uddannelser for op mod 40 mindre gymnasier i yderområderne - som de politiske partier bag gymnasiereformen vurderede er sårbare, fordi de har færre end 400 elever. »Grunden til, at vi mener, at det lige præcis er disse 40 gymnasier, er, at vi allerede, da vi sad og lavede gymnasiereformen, besluttede, at de skulle have mulighed for at udbyde en ekstra studieretning, fordi de risikerede at blive klemt«, siger uddannelsesordfører Pernille Blach Hansen (S). Mulighed for samarbejdeBertel Haarder, hvad siger du til, at S, rektorer og lærere mener, at de trods en ekstra studieretning stadig er i farezonen? »Vi giver dem jo en hjælpende hånd, og vi giver dem mulighed for at samarbejde med andre uddannelser. Det giver flere muligheder end problemer for de små gymnasier«. Er det ikke, fordi I netop anerkender, at de er udsatte? Er det ikke derfor, I lavede listen med de 40 gymnasier? »Listen over de 40 gymnasier er listen over de gymnasier, som får en særlig hjælpende hånd, fordi de er små«, siger Haarder. Selvejende skoler Både formanden for gymnasierektorerne, Peter Kuhlman, og Socialdemokraterne mener, at Bertel Haarder med selveje og taxameterstyring - som giver uddannelserne penge per elev - lader det være op til markedskræfterne at lukke uddannelser for at undgå politisk ballade. »Det er en kongstanke for Venstre, at alle uddannelser skal være selvejende med bestyrelser. Så slipper politikerne for at træffe en upopulær beslutning om at lukke et gymnasium, i stedet sidder der en bestyrelse og siger: Vi kan ikke få det til at hænge sammen«, siger Pernille Blach Hansen. Da Bertel Haarder sidst - i 1980'erne - var undervisningsminister, skabte det voldsom ballade med elevdemonstrationer, da han lukkede en række lærerseminarier. Ingen protester Til gengæld var der ingen protester, da en mængde landbrugsskoler forsvandt, påpeger Peter Kuhlman: »Man nedsatte simpelthen gradvist grundtilskuddet til landbrugsskolerne, så de blev afhængige af taxameter og antal elever, og så blev de pludselig urentable og lukkede. Det kan man også gøre på gymnasieområdet - give et kæmpe grundtilskud i starten, så der er ro, men fem år efter så gør man dem afhængige af taxametret, og så lukker skolerne lige så stille«. Bertel Haarder afviser. »Vi indfører selveje og taxameter, fordi netop den model har været en kæmpe succes alle andre steder«.