Gymnasieelever vælger naturvidenskab

Selv om de kommende gymnasieelever har kunnet vælge mellem utallige studieretninger - og nogle med forførende navne som 'Krop og sundhed' eller 'Mennesket i samfundet' - har størsteparten af dem valgt en naturvidenskabelig studieretning. Undervisningsministeriet offentliggjorde torsdag resultaterne fra to tredjedele af gymnasierne - 94 gymnasier i alt. Ifølge dem har 38 procent valgt en naturvidenskabelig retning, 21 procent en humanistisk, 18 procent en samfundsvidenskabelig og 24 procent 'øvrige' studieretninger, som dækker over skæve kombinationer f.eks. musik og matematik eller engelsk og samfundsfag. Opgør med deling Tallene var ventet med spænding, fordi det er første gang, at eleverne har skullet vælge studieretning i forbindelse med den nye gymnasiereform. Det er et opgør med en mere end hundrede år lang opdeling i sproglig og matematisk linje. Dansk Industri samt videregående uddannelser havde forud for valget frygtet, at opdelingen i studieretninger ville få færre elever til at vælge naturvidenskab. Men ifølge undervisningsminister Bertel Haarder (V) er der ikke hold i bekymringerne. Han peger på, at en række studieretninger ikke bliver kategoriseret som naturvidenskabelige, selv om de reelt svarer til typiske elevvalg på den nuværende matematiske linje i dag med samfundsfag. »Hvis man imidlertid medregner sådanne studieretninger blandt de naturvidenskabelige, når tilslutningen til matematik og naturvidenskab op på cirka 55 procent, altså helt på niveau med den hidtidige tilslutning til matematisk linje«, påpeger Bertel Haarder i en pressemeddelelse. Industrien er tilfreds Også forskningschef i Dansk Industri, Charlotte Rønhof, er tilfreds. »Det ser umiddelbart bedre ud, end vi turde håbe på. Meget tyder på, at de unge har lyttet til debatten, og at de faktisk godt kan se behovet for at vælge det og - endnu mere væsentligt - faktisk har lyst til det«, siger Charlotte Rønhof. Hun vil dog afvente og se, om flere elever har valgt de hårde fag - fysik og kemi - på højeste niveau, før begejstringen får frit løb. Ifølge de foreløbige tal baseret på to tredjedele af gymnasierne har mere end 1.600 elever valgt fysik på A-niveau - i dag er det 1.600 i alt. Eleverne kan dog nå at vælge om efter et halvt års grundforløb i gymnasiet.