Gymnasieskoler bliver dårligere

Når gymnasierne efter kommunalreformen bliver selvejende, vil der komme flere elever i klasserne og flere forelæsninger. Og skolerne bliver nødt til at skære ned på de sociale aktiviteter for at have råd til reklamekampagner, der skal kapre elever. Den udvikling er uundgåelig - ifølge elever og lærere fra handelsskolerne og erhvervsskolerne, som selv har været igennem den udvikling, siden de blev selvejende med taxameterfinansiering i 1991. Taxametret - der udløser penge per elev - får skolerne til at konkurrere om elever, og samtidig har taxametret været udsat for besparelser år for år, som skolerne selv har skullet udmønte. Det går ud over kvaliteten af undervisningen, men kun få tør indrømme det, mener formanden for Handelsskolelærerne, Søren Hoppe Christensen. Kunder og kvalitet »Venstres ordfører Tina Nedergaard siger, at skolerne er interesserede i at levere god kvalitet for at få flere kunder i butikken. Selvfølgelig er de interesserede i kunder i butikken, men det siger jo ikke en pind om kvaliteten. Skolerne står jo netop i en situation, hvor de aldrig kan gå ud og sige højt, at på vores skole går det ud over kvaliteten, for så rammer det som en boomerang. Så vil færre elever søge skolen, og så bliver økonomien endnu dårligere«, siger Søren Hoppe Christensen. Han henviser til, at de årlige nøgletal for handelsskolerne taler deres tydelige sprog om kvalitetsforringelserne. Klassekvotienterne er mange steder på 35, eleverne får færre undervisningstimer, og skolerne begynder at skære i sociale aktiviteter som introduktionshytteture, biblioteksfaciliteter og så videre. Til gengæld stiger reklamebudgetterne år for år. Også handelsskolernes ledere har direkte advaret gymnasierne mod at overgå til selveje. Det gjorde de i Politiken for et år siden, fordi de har oplevet, at taxametret er blevet beskåret år for år. Nu understreger Steen Sørensen, formand for Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening, at de som udgangspunkt er glade for selvejet, og at kritikken alene går på besparelser på taxametret. »Vi har i en årrække kørt med underskud - faktisk siden 1991, fordi taxametret er for lavt. Vores problem har været de høje klassekvotienter, og i og med at der er så mange i klasserne, er der risiko for, at der sker et kvalitetsfald«, siger Steen Sørensen. De har klaret en del af underskuddet ved at tjene penge på andre områder - f.eks. kurser for kinesere og efteruddannelsestilbud - som de har overført til handelsskoleeleverne. Landssammenslutningen af Handelsskoleelever er enig med deres direktører i, at selveje er en udmærket styreform, men at det er et problem med de faldende og lave bevillinger. »I år er der fire klasser med mere end 36 elever i. Det er jo helt uacceptabelt«, siger formand Anders Friis Hansen. Formanden for Foreningen af Skoleledere ved de Tekniske Skoler, Per Skovgaard Andersen, har derimod netop forsvaret selveje og taxameter i et debatindlæg i Politiken. »Det har for de erhvervsgymnasiale uddannelser gennem de sidste 15 år været en løftestang for blandt andet nye og progressive undervisningsformer, positiv konkurrence og samarbejde mellem skolerne«, skrev han. Uenige elever Hans elever er dog lodret uenige. Ifølge Rasmus Gudmandsen, formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation, er skolerne meget styret mod at tjene penge. »Det handler kun om, at den enkelte elev er penge værd. Så opretter man it-klasser for at tiltrække elever, men er fuldstændig ligeglad med, at værktøjet på tømrerlinjen er fuldstændig forældet. Der er jo ingen elever, der spørger, om lærerne har fået efteruddannelse, når de skal vælge fag. De spørger kun, om de får en bærbar computer«, siger Rasmus Gudmandsen. Han mener, at det er en af årsagerne til, at erhvervsskolerne har det største frafald blandt ungdomsuddannelserne. »Alt det der sociale, de har i gymnasiet, med hytteture og det pædagogiske er sparet væk«, siger han.