Elever på tekniske skoler skal have alment dannende fag

En kok, der kan tage armbøjninger og en tømrer, som nikker genkendende til Platons skrifter. Lyder blandingen en kende uvant? Ikke for Foreningen af Skoleledere ved de Tekniske Skoler (FS). Mandag præsenterede den på konferencen 'Fremtidens erhvervsuddannelser' sit forslag til, hvordan erhvervsuddannelserne kan strikkes sammen på en ny måde. Styrkelse af de alment dannende fag Og står det til FS, skal kommende tømrere og kokkes uddannelse bestå af endnu flere timer på skolebænken med fag som for eksempel idræt, idehistorie og biologi. I alt skal de alment dannende fag, som de bliver kaldt, fylde et år af erhvervsuddannelsen, som skæres ned fra godt fire til tre år. »Vi bliver nødt til at udstyre de unge, der tager en erhvervsuddannelse, med andre end de traditionelle kompetencer. Jeg er overbevist om, at de almene fag kan være med til at stimulere eleverne og give dem lyst til at lære endnu mere«, siger Kerner Viinberg, der er bestyrelsesmedlem i FS og direktør for Holstebro Tekniske Skole. Inspireret af gymnaeiet De resterende to år af erhvervsuddannelsen skal ifølge FS være en blanding af kortere praktikperioder, et svendeprøvemodul og fag om det erhvervsområde, eleven uddanner sig indenfor. Til den del af uddannelsen har FS hentet inspiration fra de gymnasiale uddannelser, hvor man kan tage fag på tre forskellige niveauer. Ved at indføre et A-, B- og et C-niveau kan man ifølge Kerner Viinberg sikre sig, at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse. »De bedste elever skal have mulighed for at tage fag på højeste niveau, men samtidig må vi ikke glemme de svagere elever. De skal også have en chance og ikke bare ryge ud af systemet«, siger Kerner Viinberg, og understreger, at eleverne på et senere tidspunkt kan vende tilbage til skolen for at hæve uddannelsen et niveau eller to. Kritik fra flere kanter Forslaget om flere timer på skolebænken og mindre praktik for eleverne på landets 90 forskellige erhvervsuddannelser falder dog ikke i god jord hos hverken Dansk Industri eller LO. For godt nok er uddannelseskonsulent hos Dansk Industri, Simon Neergaard-Holm overbevist om, at forslaget kan få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Men det vil ifølge ham ikke føre til flere job. Samme betænkeligheder har uddannelseskonsulent Astrid Dahl fra LO. »Det er godt at nytænke indholdet af de almene fag på erhvervsuddannelserne. Men samtidig skal vi passe på, at uddannelsen ikke bare bliver en forlængelse af folkeskolen med lidt savsmuld på gulvet som kolorit«, lyder det fra Astrid Dahl. Elever: Pas på med for mange bøger Hun får opbakning af Rasmus Gudmandsen, der er formand for Erhvervsskolernes Elev Organisation. »Man skal passe på med alt for mange boglige fag - især i starten af uddannelsen. De fleste elever, der begynder på en erhvervsuddannelse, er så trætte af bøger, at det er det sidste, de gider beskæftige sig med. Derfor er det bedre at vente med fagene til senere i forløbet og så sørge for, at vi kan bruge dem i virkeligheden«, siger Rasmus Gudmandsen, som også undrer sig over, at skolelederne vil korte erhvervsuddannelserne til tre år. Som det er nu, varer en erhvervsuddannelse mellem tre og fire år, og antallet af timer i for eksempel matematik, dansk og it varierer fra den ene uddannelse til den anden. For eksempel har en nystartet mekanikerelev fire timers dansk, to timers it og fire timers naturfag om ugen, mens en elev, der vil være frisør, har væsentlig flere timer. Med forslaget fra skolelederne vil de forskelle forsvinde. Det var i går ikke muligt at få en kommentar til forslaget fra undervisningsminister Bertel Haarder, der var syg.