'Dårlige læsere' tager en uddannelse

Mere end hver tiende af de allerdårligste unge danske læsere har stik imod enhver forventning gennemført en ungdomsuddannelse. Dagens glade nyhed vil kunne læses, når en ny stor ungdomsundersøgelse offentliggøres til maj. Forskeren Dines Andersen fra Socialforskningsinstituttet præsenterer dog allerede nu en forløber for den såkaldte forløbs-undersøgelse, som rummer interview med over 3.000 unge fra årgang 1985. Dårlige læsere har stor risiko for at blive tabt De unge, der er 19 år, blev testet som 15-årige i den første internationale PISA-undersøgelse fra 2000, og det rystede dengang, at hver femte af de danske elever var så dårlige til at læse, at de ifølge forskerne ville have »vanskeligt ved at anvende deres læsning som et redskab i deres fortsatte uddannelse og i deres fremtidige arbejde«. Socialforskningsinstituttet og Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) har derfor valgt at følge eleverne videre for at se, hvordan det går dem, og de første interview giver et entydigt billede af, hvor de unge står, siger Dines Andersen: »De viser, at der er en klar sammenhæng mellem ens læsefærdigheder og ens muligheder for at klare sig videre frem i livet. Er man dårlig læser, er risikoen for, at man ikke får en uddannelse meget stor. Det er ikke nødvendigvis sådan, det vil gå, og der er også gode læsere, der ikke får taget en ungdomsuddannelse. Men det er i langt højere grad op ad bakke for de dårligste læsere og derudad i højhastighedstog for de bedste«. Hver femte af de dårligste har klaret sig I PISA 2000 blev de 15-årige fra en lang række lande i verden opdelt i fem niveauer, alt efter hvor gode de var til at læse og forstå en tekst. De bedste læsere blev placeret i niveau 5 og de dårligste i niveau 1. Derudover var der en gruppe af elever, der læste så dårligt, at de end ikke kunne kvalificere sig til gruppe 1, og det er hver tiende af disse elever, der nu åbenbart har trukket sig selv hele vejen op gennem gymnasier, handelsskoler eller andre uddannelser for de 16-19-årige. I selve gruppe 1, hvor de unge også læser så dårligt, at de er blevet kaldt 'funktionelle analfabeter', er det hver femte, der i dag har gennemført en ungdomsuddannelse, og samlet set er der i de to grupper omkring 70-80 procent, der enten har afsluttet eller i hvert fald er i gang med en ungdomsuddannelse. Ikke tabt for fremtiden »Vi skal tilsyneladende være lidt mere forsigtige med at bruge udtrykket funktionelle analfabeter«, siger Dines Andersen. Professor Erik Jørgen Hansen fra DPU har tidligere været med til at følge en omfattende gruppe af elever og har set på deres sociale arv, og han betegner den nye undersøgelse som bemærkelsesværdig. »Den viser jo, at gruppe 1 ikke bare er tabt for fremtiden, sådan som man har fremstillet det«, siger han. Håbløst at putte elever i båse Når en del af de såkaldte funktionelle analfabeter nu viser sig at stå med 12 års bestået skolegang viser det for ham at se, hvor håbløst det overhovedet er at putte elever i faste båse, grupper og talkolonner. På en PISA-konference på CVU-Sønderjylland i går kaldte professoren det uvidenskabeligt, når PISA-forskerne for eksempel baserer deres konklusioner om social arv på 15-åriges egne vurderinger af deres forældres placering i samfundet. Bondo glæder sig Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, glæder sig over, at så mange af de dårligst placerede elever ifølge den nye undersøgelse ser ud til at klare sig trods dårlige resultater i PISA. »Det er meget opmuntrende. Mit problem er jo, hvis folkeskolen efterlader en gruppe elever med så dårlige kvalifikationer, at de af den grund ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Men det er tilsyneladende ikke ret mange, der slet ikke er i gang med noget endnu«. Ifølge de foreløbige tal fra den kommende undersøgelse er 'restgruppen', der slet ikke er i gang med en uddannelse, på 15-20 procent for de dårlige læsere og på under 5 procent for de bedste.