Advokat: Flere vil søge statsborgerskab

Der blev lagt blomster på Nørrebro, da den italienske turist blev dræbt. - Arkivfoto: Jens Dresling
Der blev lagt blomster på Nørrebro, da den italienske turist blev dræbt. - Arkivfoto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Det var deres tyrkiske statsborgerskab, der fik afgørende betydning, da Hirzir Killic og Ferhat Kilic blev udvist fra Danmark for at have myrdet den italienske turist Antonio Currà på Nørrebro i sommeren 2003. Det til trods for at den 19-årige Hizir Kilic er født i landet. Og det til trods for at hans to år yngre fætter Ferhat Kilic kom til Danmark, da han var tre år. Derfor er Ferhat Kilics advokat Ulrik Rasmussen overbevist om, at udvisningen vil få flere til at søge om dansk statsborgerskab. »Flere udlændinge vil søge om statsborgerskab for at være sikre på, at de ikke ryger ud af landet, hvis de begår kriminalitet«, siger advokaten. Statsborgerskab følger forældrene Som lovgivningen er nu, kan børn af indvandrere ikke få dansk statsborgerskab, når deres forældre ikke har det. Og så er det ligegyldigt, om børnene er født i Danmark eller ej. Ingen af fætrenes forældre har dansk statsborgerskab. Og derfor kan man heller ikke ifølge Hizir Kilics advokat Jane Ranum bebrejde drengene for ikke at have dansk statsborgerskab. Det er nemlig deres forældres skyld. Forældre, der ikke søger om dansk statsborgerskab og dermed afskærer deres børn fra sådan et, indtil de fylder 18 år, er ikke usædvanligt. Det siger Manu Sareen, der via af sit arbejde som integrationskonsulent på Nørrebro har mødt mange unge i den situation. Ifølge ham er det mønster især udbredt hos en gruppe af de tyrkiske indvandrere i Danmark. Tyrkisk Korch-idyl Mens deres landsfæller som det mest naturlige søger om dansk statsborgerskab, vender gruppen ryggen til det danske samfund og slår aldrig rødder. »De lever i et kulturelt vakuum af længsel og nostalgi. Lige som nogle danskere drømmer sig tilbage til en Morten Korch-idyl, idylliserer nogle tyrkere deres eget hjemland i voldsom grad og lever kun for at vende tilbage. Men de vender aldrig tilbage og lever derfor på en livsløgn«, siger Manu Sareen. Han understreger, at der i den livsløgn ikke er plads til et statsborgerskab. Hverken til forældrene eller deres børn. »Og det er det værste, for så føler børnene heller ikke, at Danmark er deres land«, lyder det fra Manu Sareen. Sådan havde fætrenes forældre det, mener den yngste drengs advokat Ulrik Rasmussen, og derfor kom det aldrig til ansøgning om et statsborgerskab. Familien står i vejen for statsborgerskab Den situation kender Ahmet Demir også til. Han er leder af Blæksprutten i Hvidovre, der er et værested for socialt udsatte drenge, og kender til de unge udlændiges problemer. »Mange af de unge udlændige, som jeg møder, vil gerne have dansk statsborgerskab, men familien står i vejen«, siger Ahmet Demir, der ligeledes tror, at udvisningen vil få flere til at søge dansk statsborgerskab. Kravene er uoverskuelige En del af problemerne ophører dog, når de unge fylder 18 år og selv kan søge om dansk statsborgerskab. Kravene er blandt andet, at man har boet i landet i ni år, kan tale dansk og har en ren straffeattest. Men kravene kan være uoverskuelige, hvis man i forvejen ikke er fuldstændig integreret i samfundet og kan det danske sprog, lyder det fra Ahmet Demir, der kalder udfyldelsen af ansøgningsskemaet for en eksamen i sig selv. »Når enkelte tyrkere ikke søger om statsborgerskab, skyldes det blandt andet deres sociale og kulturelle tilhørsforhold. Men tit er de også sprogligt handikappede og har derfor meget svært ved at udfylde skemaet«, siger han. Hjem til Tyrkiet Det er første gang i rettens historie, at det danske retssystem udviser en ung mand som Hizir Killic, der er født og opvokset i landet. Udvisningen af de to drenge betyder, at de kun behøver at afsone cirka halvdelen af deres straf, inden de sendes til Tyrkiet. Så om fire til fem år skal Rigspolitiet arrangere en hjemsendelse til Tyrkiet. På egen hånd Når de to drenge ankommer til Tyrkiet, står de på egen fod. Der er ingen myndigheder eller lignende til at tage imod drengene - undtagen den tyrkiske paskontrol. Herefter regner Ferhat Killics advokat Ulrik Rasmussen med, at det bliver noget fjern familie på morens side, der kommer til at tage sig af den udviste unge mand. Det har ikke været muligt at få oplyst, hvor drengene skal afsone, men normalt er det Statsfængslet i Ringe, der huser unge indsatte under 23 år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her