Ældre vil gerne efteruddanne sig

Det er en myte, at ældre medarbejdere ikke gider tage efteruddannelse, når de alligevel snart skal på pension. De danske virksomheder tøver heller ikke med at lade sine ansatte efteruddanne sig, selv om de blot har nogle få år tilbage på arbejdsmarkedet. Sådan lyder konklusionen i en analyse af europæernes holdning til efteruddannelse, som den økonomiske samarbejdsorganisation OECD har foretaget. Lige så ofte på efteruddannelse Blot hver tyvende dansker føler, at deres alder er en forhindring for at tage på efteruddannelse. I Sverige oplever dobbelt så mange alder som en hindring, mens hele tre gange så mange hollænderne synes, at deres alder er en barriere for efteruddannelse. I danske virksomheder er den ældste gruppe på arbejdsmarkedet, de 50- til 66-årige, lige så ofte på efteruddannelse som medarbejdere i trediverne. I begge grupper har en ud af fjorten medarbejdere været på et ugekursus inden for den seneste måned. »Efteruddannelse har ikke så meget med alder at gøre. Det har i højere grad med at gøre, om medarbejderen i forvejen har en lang uddannelse eller ej: Især kortuddannede undlader at tage efteruddannelse. Det er den såkaldte Mattæus-effekt - til den, der har, skal mere gives«, siger lektor Christian Helms Jørgensen, Institut for Uddannelsesforskning på Roskilde Universitetscenter (RUC). Analysen forklarer ikke, hvorfor danske lønmodtagere er mere positivt indstillet over for efteruddannelse end vore nabolande. Men Christian Helms Jørgensen har et par mulige forklaringer. Udbygget system »Vi har et meget veludbygget offentligt system for efteruddannelse, som har betydet, at mulighederne for efteruddannelse er meget kendte og accepterede«, siger han og fortsætter med en mere kontant forklaring: »Det er nemt at skille sig af med ansatte i Danmark. Det betyder, at ældre medarbejdere kan føle sig mere tilskyndet til at holde deres kvalifikationer ved lige end i andre lande, hvor det er sværere at fyre medarbejdere. I Tyskland er det for eksempel meget vanskeligere at afskedige medarbejdere. Lønmodtagere med lang anciennitet er svære at fyre, så har de ikke den samme tilskyndelse til at efteruddanne sig som danske lønmodtagere«, siger Christian Helms Jørgensen. DA: Afgørende for Danmarks fremtid I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) bliver undersøgelsen modtaget med begejstring. »Der trives en myte om, at når medarbejderen er lidt op i årene, så gider virksomhederne ikke betale for efteruddannelse. Det er meget tilfredsstillende, at den bliver punkteret«, siger direktør Henrik Bach Mortensen, DA. »Det er altafgørende for Danmarks fremtid, at vi er langt fremme med både uddannelse og efteruddannelse. Danske virksomheder bruger tre procent af sine lønomkostninger på efteruddannelse, hvilket er højt i europæisk sammenhæng«, siger han videre. DA-direktøren roser både de ansatte og virksomhederne for at tage efteruddannelse alvorligt, men langer ud efter fortids synder i folkeskolen. »Desværre er en af grundene til behovet for efteruddannelse, at folkeskolen har svigtet. Mange oppe i årene melder sig til grundlæggende kurser i læsning og regning - almene kvalifikationer, som folkeskolen burde have klaret«, siger Henrik Bach Mortensen. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har lagt op til, at arbejdsmarkedets parter lægger endnu større vægt på efteruddannelse i fremtiden, når der skal aftales nye overenskomster. »Både virksomhedernes og det offentliges investeringer i efteruddannelse ligger i top, så det er vigtigt at få vurderet om, vi bruger pengene rigtigt«, siger Henrik Bach Mortensen.