RKI's køb af CPR-oplysninger på kanten af loven

RKI køber og videresælger oplysninger om 2,5 mio. danskere. - Foto: Ole Frederiksen
RKI køber og videresælger oplysninger om 2,5 mio. danskere. - Foto: Ole Frederiksen
Lyt til artiklen

Det er på kanten af loven, at RKI Kreditinformation, også kaldet Ribers, køber og videresælger oplysninger om 2,5 mio. danskere, der ikke nødvendigvis har rod i økonomien, vurderer Peter Blume, der er ekspert i registrering af personoplysninger. »Der er helt givet et problem her. Persondataloven siger, at RKI kun må indhente oplysninger, der er relevante for at lave en kreditvurdering. Det kan jeg ikke se, at for eksempel et navneskift har«, siger han. Oplysninger hver dag RKI har en abonnementsaftale med CPR om hver aften at få opdateret oplysninger om 2,5 mio. danskeres navn, stilling, adresse, flytning i Danmark, flytning til udlandet, navnændring, dødsfald, umyndiggørelse og forsvinden. Disse oplysninger sælges videre til omkring 500 virksomheder. Ifølge CPR-kontoret er kunderne typisk mobilselskaber, banker, forsikringsselskaber og advokatfirmaer, der gerne vil holde snor i deres kunder, hvis de for eksempel skal stævnes eller til inkasso. RKI som mellemled Hos Datatilsynet ser man ligesom Peter Blume et potentielt problem i RKI's rolle og vil nu undersøge sagen nærmere. »Det, der er anderledes og specielt nu, er, at RKI er inde i billedet som et mellemled. Derfor vil vi i dag spørge CPR, hvad det er for en aftale, der er mellem CPR og RKI. Hvad ved CPR om, hvordan RKI videregiver oplysningerne, og hvordan sikrer man, at de er berettiget til at behandle dem. Vi skal have undersøgt, om CPR-loven og persondataloven er opfyldt«, siger Lene Andersen til Ritzau. Ifølge CPR-loven, må CPR kun sælge vedligeholdelse af oplysninger. Man kan altså ikke købe navne og adresser, man ikke har i forvejen, oplyser Carsten Grage fra CPR-kontoret. Praktisk mellemled Grunden til at RKI fungerer som mellemled mellem CPR og andre virksomheder er ifølge Peter Blume formentlig praktisk. »Det er en service til RKI's kunder, for eksempel bankerne. For dem er det nemmere, at få det hele et sted fra. Men i princippet kunne de ligeså vel selv købe oplysninger direkte fra CPR«, siger han. Ifølge RKI selv køber de oplysningerne for at yde 'aktiv kreditoplysning' til de omkring 500 firmakunder. »Vore kunder vil gerne sikre sig, at de ved hvor deres kreditkunder er, den dag regningen skal betales. Derfor beder de os om at følge dem via udtræk fra CPR-registret«, siger Jørn Hansen, der er direktør for RKI, til Fyens Stiftstidende.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her