I et brev fra dødsgangen i Marokko anklager den terrordømte Omar Maarouf de danske myndigheder for ikke at foretage sig noget som helst aktivt for at få hans dødsdom omstødt: »Mange humanitære organisationer, både lokale og internationale fra adskillige europæiske lande, har forsøgt at hjælpe mig uden noget resultat. Der er kun ét land, som ikke har gjort noget i den forbindelse, og som i virkeligheden skulle have grebet ind i sagen, dette land er Danmark, som jeg er statsborger i«, skriver Maarouf, der har siddet fængslet i Marokko i mere end to år. Dødsdom Hans sag er exceptionel, for han er en af de få danske statsborgere i nyere tid, der har modtaget en dødsdom. »Er indfødsretten og statsborgerskabet det samme for alle uanset farve, tro og herkomst«, spørger den marokkanskfødte muslim, »hvad ville de danske myndigheder have gjort, hvis det var en indfødt dansker, der kom i den situation?«. Udenrigsministeriet afviser, at dansk-marokkanerens sag bliver sjoflet. Ambassadør Karen Wermuth fra Borgerserviceafdelingen oplyser, at udenrigsminister Per Stig Møller (K) i september drøftede Maarouf-sagen med sin marokkanske kollega, og at Maarouf, der sidder i det berygtede Kénitra-fængsel, hver tredje måned får besøg af det danske konsulat i Casablanca. Alligevel vil næstformanden for Folketingets Retsudvalg, Anne Baastrup (SF), på baggrund af Maaroufs brev have Per Stig Møller at redegøre for, nøjagtig hvad Danmark foretager sig i sagen. Og det er ikke nær nok, mener den marokkanske menneskerettighedsorganisation ADHM: »Jeg har sagt det til de danske myndigheder for halvandet år siden, og nu siger jeg det igen: Et diplomatisk pres fra dansk side vil hjælpe Omar Maarouf. Benådning er et spillekort, de marokkanske myndigheder beholder på hånden, indtil det internationale pres bliver for stort«, siger Mohammed Elboukili fra ADHM. Kritik af retssag Omar Maarouf sendte for et år siden en benådningsansøgning til kong Mohammed VI, men har stadig ikke fået noget svar. Kilder i det danske diplomati vurderer, at et dansk pres vil kunne lokke Marokko, der ikke har eksekveret en dødsstraf i 11 år, til at gennemføre en såkaldt successiv benådning: fra dødsstraf til ubetinget livstid til 20 års fængsel. Først da vil Danmark kunne kræve Maarouf udleveret. Lars Normann Jørgensen, generalsekretær i Amnesty International, kalder Maarouf-sagen »meget, meget svær«: »I modsætning til sagen om Kim Brix Andersen, der sad fængslet i Vietnam, har Danmark ikke mange pressionsmidler over for Marokko, som ikke anerkender Maaroufs danske statsborgerskab. Men det stiller ikke mindre krav til den danske regering, der bør bruge alle diplomatiske kanaler, især EU, for at hjælpe ham«. Omar Maaroufs rettergang er blevet voldsomt kritiseret af såvel danske som marokkanske strafferetseksperter. Han blev dødsdømt, uden at der blev ført beviser eller vidner, men alene baggrund af en tilståelse, som han hævder blev underskrevet under tvang, og som han senere trak tilbage. Maarouf blev dømt i en kollektiv retssag sammen med 31 andre personer, hvoraf de 30 havde underskrevet tilståelser, de senere trak tilbage. Nu forsøger hans marokkanske forsvarer, Khalil Il Idrissi, at få sagen til at gå om: »Maarouf har to muligheder: benådning eller at sagen går om. Det er indtil videre lykkedes mig at få en af sagerne til at gå om, og derfor har jeg håb om, at det også vil lykkes i Maaroufs tilfælde«. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra det marokkanske justitsministerium.