Mange blodpropper kunne undgås

Mange danskere tager ikke den blodfortyndende medicin, de har brug for, selv om de har symptomer på forkalkning i blodårerne i hjerne eller hjerte. Medicin redder liv Det resulterer hvert år i 400-500 hjerneblodpropper, som kunne være undgået med den rette behandling. Det viser en undersøgelse blandt samtlige patienter, som i perioden september 1999 til maj 2000 blev indlagt på Amtssygehuset i Gentofte med en blodprop i hjernen. Af de i alt 404 havde 169 tidligere haft forkalkningsproblemer, som betød, at de burde være i blodfortyndende behandling. Men 63 af dem var det ikke. »Ud fra vores viden om, hvordan risikoen for en hjerneblodprop nedsættes ved den rette medicinske behandling, kan vi beregne, at 22 af disse patienter ikke ville have fået deres hjerneblodprop, hvis de havde været i behandling med blodfortyndende medicin«, siger overlæge Tom Skyhøj Olsen, der står bag undersøgelsen: »Omsat til landstal svarer det til 400-500 unødvendige hjerneblodpropper om året. Dertil kommer uden tvivl et stort antal blodpropper i hjertet, som ikke indgår i undersøgelsen«. Den er netop offentliggjort i det amerikanske tidsskrift Journal of Stroke and Cerebrovascular Diseases. Død og lammelser Af de 400-500 danskere, som årligt på den måde unødvendigt får en hjerneblodprop, dør en tredjedel af sygdommen. Mange af de andre får alvorlige lammelser. »Vi har i mange år vidst, at blodpropper kan forebygges med medicin, der tilmed er billig. En hjertemagnyl koster omkring 80 øre om dagen, og den noget kraftigere blodfortyndende medicin marevan, som bruges til patienter med atrieflimren, koster omkring én krone. Alligevel er der åbenbart mange patienter, der ikke tager medicinen, selv om de godt ved, at de har symptomerne«, siger Tom Skyhøj Olsen. Han mener ikke, det er de praktiserende læger, som har fejlen. »Vi ved, at mange patienter måske tager deres daglige pille det første par måneder, eller til pilleglasset er tomt, og så holder de op, fordi »det går jo meget godt«. Men det er vigtigt at få formidlet, at de skal blive ved. Den type behandling er livslang«, siger han. Siden 1999 er antallet af personer i behandling med både hjertemagnyl og marevan steget meget i Danmark, viser tal fra Lægemiddelstyrelsen. Alligevel mener Tom Skyhøj Olsen, at problemet også gælder i dag. »Selv om flere sættes i behandling, er det ikke sikkert, at de bliver ved med at tage medicinen. Og jeg oplever problemet i mit daglige virke på hospitalet«, siger Tom Skyhøj Olsen, der i dag er overlæge på Hvidovre Hospitals apopleksiafsnit.