Retssystemets 'kunder' skal give domstole karakterer

Dommerne har svært ved at følge med i de mange retssager. Det fører til længere sagsbehandling. - Foto: Peter Hove Olesen
Dommerne har svært ved at følge med i de mange retssager. Det fører til længere sagsbehandling. - Foto: Peter Hove Olesen
Lyt til artiklen

Taler dommeren sort? Er der møgbeskidt i retslokalet? Er dommen umulig at fatte og forstå? Retsvæsenets kunder bliver nu bedt om at vurdere kvaliteten af de danske domstole. Det sker i en landsdækkende brugerundersøgelse, der starter på mandag. Her vil byretter, landsretter, Sø- og handelsretten og Højesteret de næste tre uger spørge domstolenes brugere - sagsøgere, sagsøgte, tiltalte, advokater, anklagere og vidner - hvordan de opfatter domstolenes kvalitet, service og effektivitet. Klager over lang sagsbehandling En lignende undersøgelse blev gennemført for fire år siden. Dengang deltog godt 12.000 borgere. Og halvdelen af dem klagede blandt andet over alt for lange sagsbehandlingstider navnlig i de to landsretter og i Højesteret. Domstolene lovede at gøre noget ved problemet, men i dag må Domstolsstyrelsens direktør, Bent Carlsen, erkende, at sagsbehandlingen fortsat tager for lang tid, navnlig i Højesteret. »Vi har set en kraftig stigning i antallet af nye sager i Højesteret især det seneste år, og det betyder, at dommerne har svært ved at følge med«, siger Bent Carlsen. Reform af retsvæsen
Ifølge statistikken tager det godt og vel to år at få en civil ankesag hele vejen gennem retssystemet fra advokaternes forberedelsestid til Højesterets endelige dom. Straffesagerne er typisk fem-seks måneder undervejs i systemet. Dermed har sagsbehandlingstiden stort set ikke ændret sig de seneste fire-fem år. »Hos os tager de tunge civile ankesager i snit 8-9 måneder, og det ville vi gerne gøre hurtigere, men vi fik sidste år så mange nye civile ankesager ind fra landsretterne, så man kan godt forestille sig en vis stigning i sagsbehandlingstiden det kommende år«, siger Højesterets præsident, Torben Melchior. Men der er lys forude. Om et år bliver der vendt op og ned på retsvæsenets danmarkskort. Som et led i regeringens reform af domstolene bliver landets godt 80 byretter - efter alt at dømme - skåret ned til blot 21 af slagsen. De nye byretter bliver til gengæld større og får desuden ansvaret for flere tunge retssager. Til gengæld skal Højesterets 18 dommere koncentrere kræfterne om de mere principielle tvister.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her