Indvandrerkvinder vil gerne i job

De fleste kommuner forsømmer en gruppe indvandrerkvinder, der ellers hellere end gerne både vil lære dansk og ud på arbejdsmarkedet. Det viser rapporten 'Integration i udvikling', som Integrationsministeriet offentliggør her til formiddag. Rapporten, der er lavet af Rambøll Management, belyser kommunernes gennemførelse af de opgaver, de har fået i integrationsloven. Familiesammenførte kvinder overses Den oversete gruppe er kvinder, der har fået familiesammenføring til mænd, der har lovet at forsørge dem her i landet. Kommunerne har ikke efter loven pligt til at hjælpe dem ud på arbejdsmarkedet, men kan få tilskud fra staten, hvis de gør det. »Brugen af aktive tilbud over for selvforsørgende er stadig i sin vorden«, hedder det i rapporten. Integrationsminister vil ikke forpligte kommuner Det vil integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) lave om på: »For det første skal kommunerne gøre det for indvandrernes skyld. De vil gerne integreres. For det andet får kommunerne jo skatteborgere ud af det«, siger integrationsministeren. Den nuværende ordning er frivillig for kommunerne, og det skal den ifølge ministeren også foreløbig blive ved med at være: »Men både borgmestre og kommunalbestyrelser kan godt regne med, at jeg vil følge det her tæt. Der er utroligt gode resultater fra nogle kommuner. De erfaringer skal ud til resten af landet, og de skal bruges«, siger hun. Kvinderne er velmotiverede Integrationsministeriet har netop ansat en konsulent, der i Greve Kommune havde stor succes med at få familiesammenførte kvinder i arbejde. »De er helt utroligt velmotiverede«, siger cand.scient.soc. Madjid Behbahani, der selv indvandrede til Danmark fra Iran i 1986 og har eksamen fra RUC og Københavns Universitet. I Greve var der i det år, Madjid Behbahani arbejdede med familiesammenførte selvforsørgende, cirka 50 i denne gruppe i kommunen. Heraf kom de 13 i ordinært arbejde, fire i støttet arbejde - løntilskudsjob - og andre er under uddannelse. »Det er jo en form for familiesammenføring, der vil fortsætte. De bliver ved at komme«, siger Madjid Behbahani. Veluddannede og ressourcestærke De høje krav til familiesammenføring betyder efter hans erfaring, at det er ressourcestærke personer. »50 procent af dem havde en uddannelse efter studentereksamen og 30 procent havde en universitetsgrad. De taler naturligvis ikke dansk, men mange af dem kan engelsk«. I Greve Kommune blev han orienteret af folkeregistret, hver gang der kom en ny selvforsørget indvandrer. »Så tog jeg et møde med dem og spurgte dem, hvad de gerne ville, og hvad jeg kunne hjælpe dem med. Da de jo ikke får nogen offentlige ydelser, var vi herligt fri for at snakke penge. Vi kunne gå lige på emnet«. »Jeg fik også henvendelser fra indvandrere, der havde hørt om mig på sprogcentret. Ja, jeg fik sågar fra andre kommuner. Når der gøres noget, spreder rygtet sig lynhurtigt i indvandrerkredse«. Som eksempel nævner Madjid Behbahani en filippinsk sygeplejerske. »Jeg hjalp hende med at få eksamenspapirerne oversat og vurderet. Jeg fik også skaffet hende en praktikplads i tre måneder. Efter de tre måneder var hospitalet ikke parat til at ansætte hende som sygeplejerske. Hendes dansk var ikke godt nok. Så blev hun i stedet sygehjælper med løfte om at blive opgraderet til sygeplejerske et år senere, hvis hun havde lært dansk nok«. Jobbene er der Ifølge Madjid Behbahani er det ikke så svært at skaffe arbejdspladser: »Naturligvis kan de ikke altid få et ønskejob, men som regel kan man altid bruge enten deres eget netværk eller det, kommunen har. Mange vil gerne arbejde med børn, og det er ret nemt at finde en praktikplads i en børnehave«. »Min erfaring er, at de har brug for råd og vejledning for at finde sig til rette. Men de vil gerne. Det er en dejlig gruppe at arbejde med«. Madjid Behbahanio har været ude for kvinder, hvis mænd hellere så, de gik hjemme: »Det kan være en førtidspensionist, der vil have, at hun skal gå hjemme og varte op. Men jeg er ikke stødt på ret mange tilfælde«.