Når integration virker

I Roskilde Kommune har man strikket et integrationsforløb sammen specielt for mandlige flygtninge og indvandrere. De får et tilbud, hvor undervisning i dansk veksler med erhvervspraktik, og det har givet pote både for de nye borgere og for kommunen. »Det betyder utrolig meget for mændenes selvværd ikke at være på passiv forsørgelse. Passive ydelser harmonerer meget dårligt med disse mænds selvopfattelse som familiens overhoved. Det er vigtigt for dem at tjene en løn«, siger borgmester Bjørn Dahl (V) til Ritzau. Men Roskilde Kommune profiterer også selv af den særlige integrationsindsats. Kommunen ligger blandt de fire bedste i en ny undersøgelse af effekten af integration. Erhvervsafdeling for flygtninge og indvandrere I Frederiksberg Kommune er man gået anderledes til værks. Der har man for ca. tre år siden etableret en decideret erhvervsafdeling, hvor de ansatte udelukkende har til opgave at få flygtninge og indvandrere ud på arbejdsmarkedet, og Frederiksberg har også haft gavn af denne fokusering, hvor man som udgangspunkt betragter den nyankomne som borger og ikke i første omgang som social klient. »Selv om man mangler et eksistensgrundlag i form af et arbejde, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man har en masse sociale problemer, siger borgmester Mads Lebech (K) Frederiksberg til Ritzau om filosofien bag tiltaget. Fire kommuner i front Horsens, Ballerup, Frederiksberg og Roskilde kommuner er de fire bedste til integration. Det viser målingen af effekten af kommunernes integrationsindsats. I den har man set på, hvor lang tid der går fra en udlænding får opholdstilladelse til vedkommende er selvforsørgende eller i gang med en uddannelse. I analysen er der taget højde for, at kommunerne har forskellige forudsætninger for at integrere udlændinge, og at udlændinge har forskellige forudsætninger for at blive integreret - alt afhængigt af hvor gamle de er og hvor de kommer fra. Analysen er lavet på initiativ af Integrationsministeriet og den omfatter ca. 18.000 forløb for udlændinge under integrationsloven, der i perioden 1999-2003 modtog introduktionsydelse, dvs. især flygtninge. Vestegns kommuner er ikke med i analysen I de senere år er flygtninge hovedsageligt blevet anbragt i kommuner, der i forvejen havde få udlændinge. Flere af de kommuner, der har mange udlændinge - f.eks. kommunerne i Københavns vestegn - er derfor ikke med i analysen, da de kun har modtaget relativt få nyankomne flygtninge. Selvforsørgende på kort eller lang sigt Effektmålingen viser, at i 34 procent af alle integrationsforløbene blev indvandrerne eller flygtningene selvforsørgende eller kom i uddannelse i mindst to måneder, mens 24 procent blev selvforsørgende eller kom i uddannelse i mindst seks en halv måneder. Ikke alle udlændinge i denne måling har dog været igennem et fuldt introduktionsprogram og vil først på længere sigt blive selvforsørgende eller komme i uddannelse. Horsens, Ballerup, Frederiksberg og Roskilde Kommuner opnår de bedste resultater både på kort og længerevarende selvforsørgelse eller uddannelse. Disse fire kommuner er både meget hurtige til at få udlændinge under integrationsloven i selvforsørgelse eller uddannelse og gode til at få udlændinge i mere varig selvforsørgelse eller uddannelse. Effektmålingen er udarbejdet af Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF). Ansvar bevidst Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) er tilfreds, men mener, at alle kommuner skal være med til at tage ansvar: »Evalueringen viser, at det går i den rigtige retning, men at det stadig er helt centralt, at kommunerne er deres ansvar bevidst og medvirker aktivt til at yde en indsats for at få hele gruppen af udlændinge i beskæftigelse eller uddannelse«, siger hun i en pressemeddelse.