Ægtefæller kan ikke tvinges til åbenhed

»Jeg har da også sagt derhjemme: Pas nu på, hvad du går og laver«. Sådan faldt ordene for blot en uge siden fra statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), da han skulle kommentere sagen om Ulla Tørnæs' mands brug af illegal arbejdskraft. Og ved denne uges begyndelse kunne regeringen så offentliggøre et helt nyt register, der blotlægger alle ministrene og deres samleveres økonomiske interesser. Eller næsten alle. Kan ikke tvinges For under meget stor mediebevågenhed kunne miljøminister Connie Hedegaard (K) meddele, at hendes mand, journalisten Jacob Andersen, af principielle grunde ikke har ønsket at lade sig registrere. Dermed fik ægteparret Hedegaard-Andersen sparket gang i debatten om, hvorvidt også ægtefæller skal oplyse om deres økonomiske interesser. Og det skal de heller ikke. I hvert fald kan ægtefællerne eller samleverne ikke straffes for at være genstridig. Der er nemlig ingen juridiske sanktionsmuligheder, som Statsministeriet kan bruge til at tvinge dem til at give oplysninger - og det har det i øvrigt heller ingen planer om at gøre i sagen om Connie Hedegaards mand, oplyser ministeriet. Registeret bygger nemlig ikke på lovgivning. Det er i stedet skrevet ind i regeringsgrundlaget. Kun afsættelse som minister som trussel Eneste sanktion er derfor den ultimative, at ministeren ikke kan beholde sin post, hvis registeret ikke er udfyldt helt og aldeles tilfredsstillende. Men som kilder i ministeriet oplyser: Den mulighed tyder intet på tegner sig i sagen om Connie Hedegaards mand. Det var en debat om skæringspunktet mellem en ægtefælles og en politikers økonomi, der skubbede registeret i gang. Begyndte med Boel Sidste efterår bølgede diskussionen om tidligere fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) og hendes mands økonomiske interesser i et landbrug hjemme på Fyn, inden hun skulle udnævnes til landbrugskommissær i EU. Dengang kunne ministrene frivilligt vælge at lade deres personlige interesser registrere - ligesom folketingsmedlemmer kan i dag. Men i september havde kun 6 ud af 19 ministre gjort det. Registreret kom i fokus, da det blev afsløret, at Mariann Fischer Boel havde undladt at oplyse om, at hun ejede for mere end 50.000 kroner aktier i sukkervirksomheden Danisco. SF fremlagde lovforslag Afsløringen fik dengang SF - som også i starten af 1990'erne pressede på for at indføre det frivillige register for folketingsmedlemmer - til at fremlægge et lovforslag om et register for ministrene. Og efter at et flertal i Folketinget i starten af oktober viste støtte for forslaget, kom Anders Fogh Rasmussen pludselig med en overraskende melding i folketingssalen: »I åbenhedens interesse vil jeg gå et skridt videre end Folketingets register, hvor det er frivilligt at lade sig registrere. Det skal være en forpligtelse for ministre at lade sig opføre i et nyt register«, sagde Anders Fogh Rasmussen. EU-kommissionen som inspiration Det var de særlige og ret vidtgående krav ved udnævnelsen til EU-kommissær, der blotlagde Fischer Boels aktier. Og netop EU-kommissionens praksis med at kræve oplysninger har været en af inspirationskilderne til det pligtige ministerregister, som er det første nogensinde. Ligesom kommissionen kræver regeringens register oplysninger om ægtefællens økonomiske interesser, hvilket er en skærpelse i forhold til både SF's oprindelige forslag og det frivillige register for folketingsmedlemmer. Regeringens register, der er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Statsministeriet, er dog også inspireret af lignende ordninger i udlandet, for eksempel Storbritannien. Der er dog også punkter, hvor registeret bløder op. Arbejdsgruppen valgte at undlade at indføre spørgsmål om børn og forældre i registeret, som det er tilfældet i enkelte lande.