Cheferne i politiet skal føre bedre kontrol med, hvordan man samarbejder med kilder i de kriminelle miljøer. Nye regler skal sikre, at de ikke udnytter situationen og løber om hjørner med ordensmagten. Det er en straffesag fra Århus, som er en af årsagerne til, at rigsadvokaten netop har lavet de nye spilleregler. To politiassistenter blev i 2000 dømt for at havde fodret deres meddeler med fortrolige oplysninger. De forsvarede sig blandt andet med, at der ikke findes regler for, hvordan politifolk skal håndtere deres kontakter. Offentligheden får sjældent indblik i betjentes samarbejde med meddelere, men en undtagelse er sagen om eks-rockeren Dan Lynge. Politiets og anklagemyndighedens forhold til Lynge kortlægges for tiden af en kommission. Kontakten til en meddeler skal godkendes Nogle politifolk har betragtet kontakten til deres meddeler som et nærmest privat forhold, som andre ikke skal involveres i, men det er slut nu. Enhver kontakt til en meddeler skal godkendes af en overordnet kontrollant, og ledelsen i politikredsen skal have besked om alle meddelere. »Det væsentlige i de nye regler er, at politikredsens ledelse får besked om meddelere og kan kontrollere samarbejdet«, siger statsadvokat Hanne Schmidt på rigsadvokatens kontor. Meddelere må ikke fredes Samtidig skal hver politikreds føre et register over meddelere, hvor de står opført både med deres rigtige identitet og deres dæknavne. De fleste meddelere færdes i kriminelle miljøer og deltager også af og til selv i forbrydelser. Men betjentene må ikke frede deres kontakt til gengæld for værdifulde oplysninger, bliver det indskærpet i de nye regler. Der kan 'naturligvis ikke' gives løfter om straffrihed eller nedsat straf for kriminalitet, som meddeleren har begået eller begår, hedder det i den nye instruks fra rigsadvokaten. Men netop den føromtalte Dan Lynge fik positiv særbehandling, da anklagemyndigheden bad om den mildest mulige straf i en alvorlig våbensag, og det er et af de forhold, som undersøgelseskommissionen borer i. Politiet kan krydschecke meddeler Desuden skal de nye regler om registre hindre, at flere politikredse uden at vide det benytter samme person som meddeler på samme tid. Registrene giver politiet mulighed for at bedømme meddelerens troværdighed og krydschecke hans oplysningernes pålidelighed. Selv om der oprettes registre, vil stramme sikkerhedsforanstaltninger være en garanti for, at meddelere sikres absolut anonymitet, fremgår det af regelsættet fra rigsadvokaten.