Batterier ender i affaldsposen

En bulet, men hel suppegryde er væltet ned af den gråsorte bunke. Nu står den lidt væk fra den fire meter høje dynge slagger, de forkullede rester af københavnernes affald på Amagerforbrænding. I slaggebunken stikker to bukkede gafler, en kapsel og patronen fra en flødeskumssprøjte frem. Det samme gør adskillige forkullede batterier. De kunne heller ikke brænde, og mange er næsten intakte efter turen gennem forbrændingsanlæggets meterhøje helvedesflammer. Kviksølv, cadmium og nikkel Men i modsætning til gafler og gryder indeholder batterierne miljøskadelige stoffer som kviksølv, cadmium og nikkel. Og derfor hører de under ingen omstændigheder til på slaggepladsen. »Når de ender herude, begynder de at ruste, og så siver indholdet ud og forurener slaggen«, siger Kirsten Henriksen, miljøchef på Amagerforbrænding. Hver sjette dansker indrømmer, at de konsekvent smider brugte batterier i skraldespanden, når der ikke er mere strøm på. Dovenskab og uvidenhed Og hver tredje dansker har gjort det inden for det seneste år. Nogen gør det af dovenskab, andre tror, at det er den rette behandling. En tredje gruppe er i tvivl eller kan ikke finde ud af kommunens ordning - og lader derfor skraldespanden vinde. Det viser en Vilstrup-undersøgelse, som Amagerforbrændings fem københavnske ejerkommuner har fået foretaget forud for en ny kampagne, der skal få danskerne til at aflevere deres batterier til genanvendelse. Amagerforbrænding vurderer, at kun omkring halvdelen af alle batterier bliver afleveret til dem. Må ikke ende i køkkenaffaldet Men batterier må ikke ryge samme vej som køkkenaffaldet. »Hvis bare de kunne brænde, så kunne vi få de skadelige stoffer over i røgfiltrene, som vi kan kontrollere. Men herude på slaggepladsen kan vi ikke kontrollere det«, siger Kirsten Henriksen. Hvid nylonpose I disse dage dumper en hvid nylonpose ind ad brevsprækken hos 450.000 husstande, eller knap en million danskere, i hovedstadsområdet. Den er beregnet til at indsamle batterier i som en del af kampagnen 'Hit med batterierne', som 10 kommuner har skudt 1,2 mio. kr. i. En folder forklarer, hvor man afleverer batterierne. Hvad med dem, derikke har fået post - hvor skal de gøre af deres batterier?

»Der er mange lokale ordninger. Det nemmeste er at ringe til kommunen eller slå op på internettet, hvordan man gør det«, siger Kirsten Henriksen, der erkender, at afhentningsordninger i boligerne ville give et bedre resultat: »Men det koster utroligt mange penge. Det er helt urealistisk«. Hver sjette i tvivl - med god grund Samtidig er knap hver sjette dansker i tvivl om, hvad de skal gøre med udtjente batterier. En tvivl, som har forståelige rødder: Tidligere troede miljømyndighederne, at almindelige batterier kun indeholdt små mængder eller slet intet kviksølv. Derfor hed det, at batterier kunne smides ud sammen med køkkenaffaldet. Men den forestilling punkterede Kommunekemi i 2003. Nye undersøgelser viste, at brugte batterier indeholder op til 25 gange flere tungmetaller end tilladt, og derfor forurener de også væsentligt mere. »Og det er umuligt selv at se forskel på batterierne. Derfor skal alle indsamles«, siger Kirsten Henriksen. Særligt unge bekymrer sig ikke synderligt om, hvor batterierne ender, eller hvad de skal gøre med dem. »Vi ved ikke, hvorfor det er sådan, men det er generelt på mange miljøområder, også vand og el. Nogle gange tænker jeg, at vi har overfodret dem i skolen med alt fra svanemærker til økologi - og så er det simpelthen blevet for meget, for korrekt«, siger Kirsten Henriksen. Bliver batteriet afleveret til genbrug, kan tre fjerdedele genanvendes. Det er stoffer som zink, mangan, bly, stål og kulstof. Når batterierne bliver sorteret fra, bliver det også nemmere at genanvende slaggen, der er tilbage, når affaldet er brændt, fordi den er mindre forurenet.