Danmark bagud med EU-krav til vandmiljøet

Man bliver ikke altid klog af skade. VK-regeringen og Skov- og Naturstyrelsen er i hvert fald ikke blevet det af problemerne med de stramme miljøkrav til de godt 254 danske EU-habitatområder, påpeger eksperter og amter. For nu viser det sig, at Danmark også er bagud og kan få endnu større vanskeligheder med gennemførelsen af det andet store EU-regelsæt på miljøområdet, vandrammedirektivet fra 2000. Og det kan, ligesom med habitatdirektivet fra 1992, betyde, at vi bliver nødt til at bruge rigtig mange skattekroner på at købe forureningstilladelser tilbage fra landmænd. Dansk vand langtfra rent i dag Vandrammedirektivet stiller krav om, at grundvand og overfladevand skal have 'god tilstand' inden 2015. Det vil sige, at drikkevandet skal være til at drikke, og vandløb, søer og kystvande skal være rene med gode livsbetingelser for dyr og planter. Det er de meget langtfra i dag. Ifølge Danmarks Miljøundersøgelser er to tredjedele af søerne og næsten alle fjorde overbelastede. Udledningen af kvælstof og andre forurenende stoffer skal gennemsnitligt halveres. »Det danske vandmiljø er noget af det mest forurenede i Europa. Der skal gøres rigtig meget på blot ti år«, påpeger Mogens Henze, professor og institutleder på Miljø & Ressourcer på Danmarks Tekniske Universitet. EU's frist er overskredet Alligevel er Danmark allerede bagud med gennemførelsen. »Første frist er overskredet: der skulle ske en kortlægning og vurdering af alle vandløb inden december 2004«, fremhæver Peter Pagh, professor i miljøret på Københavns Universitet. Han mener, at både stat og amter er ansvarlige. Men amterne henviser til, at de i årevis har efterlyst handling fra skiftende regeringers side, blandt andet i høringssvar ved gennemførelsen af direktivet og forud for den tredje vandmiljøplan i 2003. Amterne har nu lavet første halvdel af de såkaldte basisanalyser, men kan ikke komme videre, blandt andet fordi regeringen ikke har udsendt retningslinjer for tilstande og miljømål. I modsætning til Danmark har tre fjerdedele af EU-landene meddelt, at de vil blive færdig med basisanalysen til tiden. Amter har ikke økonomi til at bremse landmænd Amtsrådsforeningen vurderer, at alene omkostningerne til undersøgelse af vandmiljøets tilstand nemt kan løbe op i trecifrede millionbeløb. Dertil kommer så selve indsatsen, der bliver dyrere i takt med, at landbruget ekspanderer. I dag har amterne i langt de fleste sager ikke lovgrundlag eller økonomi til at bremse landmænd, der ønsker at udvide for eksempel svinebrug. Og jo flere svin, jo dyrere bliver det at betale erstatning til landmændene, når EU-kravene om drastisk indskrænkning af forureningen skal opfyldes, påpeger vicedirektør Jørgen Dan Petersen fra Fyns Amt. »Vi har for eksempel de seneste år givet 250 tilladelser til udvidelser af husdyrbrug i oplandet til Odense Fjord, selv om vi godt ved, at der om få år skal ske en halvering af tilførslen af kvælstof til fjorden for at leve op til EU-reglerne«, siger Jørgen Dan Petersen. Minister: Lang tidshorisont Miljøminister Connie Hedegaard (K) erkender, at vandrammedirektivet er »meget, meget ambitiøst«. »Vi står utvivlsomt over for en stor opgave, men Danmark arbejder hårdt på at leve op til alle tidsfrister. Man skal huske på, at vi skal arbejde med disse ting i mange år frem i tiden. Set i det perspektiv er det afgørende for mig, at vi får lavet forarbejdet ordentligt«, siger Hedegaard. Ministeren tilføjer, at man har fået den overordnede lovgivning på plads og afsat markant flere midler til området. Afviser svinestop Hun afviser oppositionens krav om totalt svinestop, fordi hun mener, at regeringens forslag om skærpet miljøregulering af landbrug bedre kan fremme teknologiske løsninger. Hollands vandmiljø har været endnu mere forurenet end Danmarks. Dernede har staten de seneste år brugt mere end syv milliarder kroner på at købe forureningstilladelser tilbage fra især svinebønder.