»Din kyllingehjerne«. Betegnelsen er lidet flatterende. Og mange ville tage et sådant tilråb fortrydeligt op. Men hvorfor er ordet nedværdigende? Forklaringen skal måske findes i det, som en række forskere nu vælger at betegne som upræcise, videnskabelige betegnelser for fugles storhjerne. En gruppe forskere med den yngre Erich Jarvis, hjerneforsker fra Duke University, North Carolina, USA, i spidsen hævder, at størstedelen af alt det, der er skrevet om anatomien i fugles storhjerne, er forkert. Navne på hjernedele bør ændres I modsætning til hvad man tidligere har troet, er fugles hjerner nemlig lige så komplekse og veludviklede som hjernen hos mange pattedyr, siger forskergruppen. De foreslår nu i et slags manifest, der for nylig blev offentliggjort i tidsskriftet Nature Neuroscience Reviews, at navnene på de forskellige dele af fugles storhjerne derfor bør ændres, så de stemmer overens med den viden, man i dag har om fugles intellekt. »Navne har en kraftig indvirkning på de eksperimenter, vi foretager, og hele vores måde at tænke på. Den gamle terminologi har forhindret forskningsmæssige fremskridt«, forklarer Jarvis i New York Times. Der findes i dag mange gode argumenter for, at fugles storhjerne på mange måder er lige så udviklet som for eksempel chimpansers. Tilsyneladende kan fugle løse problemer, som forskere hidtil har ment, at kun pattedyr var i stand til. Kan forme en piberenser En del fugle viser sig at være i stand til både at bruge og fremstille redskaber. Det har længe været kendt, at chimpanserne i den vestafrikanske jungle slæber rundt på ambolt og sten. Når aberne finder en kokosnød, lægger de den på ambolten og bruger stenen til at slå hul på nødden. Men tilsvarende har krager fundet ud af, at de kan trække insektlarver ud af huller i træerne ved at bruge en lille kvist, som de brækker af, så den ligner en fiskekrog. »Det virkeligt overraskende er, at krager i fangenskab, der får udleveret en piberenser eller et stykke blødt metal, selv finder ud af at bøje det, så det ligner en krog, de kan trække larver ud med. I dette tilfælde er der tale om grænseoverskridende opførsel, som forudsætter en eller anden form for tankegang, der går langt ud over det instinktive«, siger lektor Ole Næsbye Larsen, der er institutleder på Biologisk Institut ved Syddansk Universitet. Husker forrådskamre Han fortæller, at en del andre kragefugle er i stand til at huske placeringer for tusindvis af forrådskamre. Forsøg viser desuden, at der er en direkte sammenhæng mellem kragernes levevis og deres evne til at huske. Jo mere afhængige de er af den mad, de har gemt til vinteren, jo lettere er det for dem at finde frem til gemmestederne. Ydermere husker fuglene, om forrådet er fordærveligt, og forbigår gemmesteder, hvor 'sidste salgsdato' er overskredet. Endelig er der eksempler på, at kragefugle fjerner nødder fra ét forrådskammer og gemmer dem et nyt sted, hvis artsfæller overværede opmagasineringen i første omgang. Noget tyder på, at fuglene forstår, at artsfæller måske vil vende tilbage og stjæle nødderne. Løgnagtige fugle En del fugle er også i stand til at tilegne sig et egentligt sprog, som strækker sig ud over det at abe efter. En kvindelig amerikansk forsker, Irene Pepperberg, har således baseret sin forskningskarriere på grå, afrikanske papegøjer. Hun fortæller, at hun fører samtaler med et af de grå eksemplarer ved navn Alex. Papegøjen kan give udtryk for ønsker, navngive genstande og fortælle, hvor mange genstande der er. Fugle kan endda finde på at lyve. Det har man ellers vurderet, at kun aber var i stand til, fortæller Ole Næsbye Larsen. Man kan opleve det i sin egen have, hvis man er heldig. »Læg nogle æbler eller havregryn ud i haven til solsorten. Hvis man hører godt efter, kan man komme ud for, at man pludselig hører en meget høj fløjtetone - det, man kalder et høgealarmeringskald. Det er en advarsel til andre fugle og betyder, at nu kommer der et rovdyr, for eksempel en spurvehøg, og så vil de fleste fugle skynde sig ind i buskadset. Den fugl, som har udstødt kaldet, og som godt vidste, at der ikke var nogen spurvehøg på vej, kan så nå at guffe så meget mere æble i sig. Det skal der en temmelig veludviklet hjerne til for at udtænke«, forklarer Ole Næsbye Larsen. Selv duer har hjerner Også duer, som med den vuggende gang kan se lidt ubegavede ud, viser sig at have veludviklede hjerner. Duer er således i stand til at huske mellem 500 og 1.000 mønstre, de har set, og man kan endda træne dem til at skelne mellem forskellige stilarter inden for malerkunst som kubisme og impressionisme. Duer opererer også med kategorier. Præsenteres de for eksempel for fire billeder af henholdsvis en bladselleri, et pæreespalier, et hus med en trætop bag og et fritstående træ, vil de sætte de tre sidste billeder i kategorien 'træ', men ikke det første. Forskel på stort og småt Duer er også i stand til at bruge forskellige symboler med de mest primitive typer af operatorer. For eksempel kan de ved hjælp af symboler fortælle, at en genstand - for eksempel en lastbil - er større end en anden genstand - for eksempel en personbil. »Når fugle bevæger sig ind på denne slags komplicerede operationer, så begynder de jo nærmest at tænke i menneskebaner«, siger Ole Næsbye Larsen.