I kamp med Park Café for ligebehandling

Det er sensommeraften. Jamilla Jaffer og hendes ven Jawad Sundoo er på vej til Park Café på Østerbro. De skal i byen og er kommet tidligt, fordi de før har oplevet ikke at kunne komme ind. Sådan er det tit, når man er lidt mørk i huden, fortæller Jamilla Jaffer. Hun er halvt pakistaner, halvt dansk. Jawad Sundoo er ren pakistaner. På vej ind på Park Café bliver de to stoppet af dørmanden. De kan ikke komme ind, fordi Jawad har T-shirt på, og ifølge dørmændene overholder han derfor ikke natklubbens 'dress code'. De trækker sig tilbage, mens de ser flere gæster gå ind - iført T-shirt. Anmeldelse Jamilla kender det danske system. Hun er uddannet jurist og arbejder for Fagbevægelsens videnscenter for integration. »Jeg kender mine rettigheder, og derfor anmeldte vi Park for diskrimination samme aften«, fortæller Jamilla. En uge senere tager Jamilla med et par veninder igen i byen på Park. Hun når dog ikke op ad trappen, før dørmanden stopper hende. Karantæne Hun har fået tre måneders karantæne, fordi hun har anmeldt dem for diskrimination. »Det pis gider vi ikke finde os i«, fortæller de mig. Park Cafés direktør, Carsten Dahl, mener, at Jamilla har misforstået situationen og fortæller, at karantænen intet havde med diskrimination at gøre: »Hun fik karantæne, fordi hun ugen forinden havde stået og skreget, og vi gad ikke mere ballade. Hun havde kaldt dørmændene for bøsser og racister«. Afviser Jamille benægter: »Jeg har måske hævet stemmen, men jeg vil aldrig sige sådanne ord«. Det er nu cirka halvandet år siden, at denne episode fandt sted, men i den periode har Jamilla kæmpet for at få sagen bedømt ved retten. Karantæne ulovlig Sagen om racediskrimination blev hurtig afvist på grund af manglende beviser, men at Park gav Jamilla karantæne, er i strid med 'lov om etnisk ligebehandling', der fastslår, at det ikke må få negative konsekvenser for en person at anmelde diskrimination. Og det er denne paragraf, som Jamilla siden sommeren 2003 har lænet sig op ad. Men en sag koster mange penge. Så derfor har Jamilla i samarbejde med DRC (Dokumentations- og rådgivningscenter for racediskrimination) søgt om fri proces, fordi de mente, at sagen var principiel og kunne danne præcedens for andre sager. Men de har fået afslag fra både Københavns Overpræsidium og forleden også fra Civilretsdirektoratet. Natteliv for alle »Nu skal jeg beslutte, om jeg kører sagen alligevel«, siger Jamilla: »Jeg har et ansvar på grund af min baggrund, mit job og uddannelse. Hvis jeg ikke kan komme igennem systemet, hvordan skal de helt unge så kunne«, lyder det fra hende. Jamillas oplevelse af diskrimination i nattelivet er ikke så forskellig fra de oplevelser, mange andre unge med anden etnisk baggrund end dansk har. Københavns Kommune har med kampagnen 'Natteliv for alle' sat fokus på diskriminationen. Ambassadører Derfor er et ambassadørkorps i denne weekend gået rundt i indre København for at informere de unge om deres muligheder for at anmelde diskrimination. Ronni Abergel fra det Kriminalpræventive Råd er med i ambassadørkorpset. »Københavns Politi har allerede modtaget to anmeldelser om diskrimination fra to diskoteker i København«, fortæller Ronni Abergel.