Universiteter svigter de studerende på humaniora

Når det ikke i højere grad er lykkedes at få de nyuddannede kandidater fra historie, litteratur og andre humanistiske fag ud i erhvervslivet, skyldes det især svigt på universiteterne. Tilrettelæggerne af de humanistiske uddannelser har forsømt at give deres humaniorastuderende den ballast, der skal til for at kunne klare sig i erhvervslivet. Det konkluderer en arbejdsgruppe bestående af professorer, rektorer og direktører med rødder i den humanistiske verden. 'Præcis og bekymrende' diagnose Efter flere år med høj arbejdsløshed blandt humanistiske kandidater har Videnskabsministeriet bedt gruppen beskrive forholdene i en rapport, som offentliggøres i dag. »Diagnosen er præcis og bekymrende. Til trods for at det private erhvervsliv er begyndt at ansætte humanistiske kandidater, er der på studierne kun fokus på en fremtid inden for forskning og undervisning«, siger videnskabsminister Helge Sander. Minister tager ansvar på sig Ministeren mener ikke alene, at universiteterne har sovet i timen: »Med den høje ledighed taget i betragtning burde jeg have sat den her udredning i gang noget tidligere«, erkender han. Den nye rapport peger på berøringsangst fra både akademikernes og erhvervslivets side. . 'Enestående chance' Formanden for arbejdsgruppen, direktør Morten Hesseldahl fra de danske Bonnierforlag og med baggrund inden for filosofi, understreger, at den globaliserede verden skaber nye behov i erhvervslivet, og den situation er en enestående chance. Ikke bare for de studerende, men også for arbejdsgiverne, der kan få folk med de kompetencer, en humanist kan tilbyde: At finde værdier og betydninger, at hjemtage og sortere i store mængder af viden og at arbejde med sproglige og kulturelle sammenhænge. »Men fra universiteterne er attituden, at man hører til i en helt anden verden end erhvervslivet, og man har som litterat eller filosof måske svært ved at se, hvordan man gør sig spilbar i forhold til erhvervslivet. Og erhvervslivet har ikke i tilstrækkelig grad set, hvad de kan bruge kandidaterne til«. Forslag om praktikår Rapporten peger også på, at taxameterordningen, hvor institutterne får penge efter antal studerende, får især de små institutter til at holde på de studerende i stedet for at sikre dem bredere kompetencer. Blandt anbefalingerne er et praktikår, i stil med det medicinerne har med deres turnuskandidatur.