100-åriges klub er i voldsom vækst

Det danske kongehus får ualmindelig travlt i fremtiden, hvis det fortsat skal lykønske de danske senior-borgere, der når de magiske 100. Det viser en ny befolkningsfremskrivning, som Danmarks Statistik har lavet. 1. januar i år var der 628 personer i Danmark med alderen 100 eller derover - næsten fire gange så mange som 25 år tidligere. Og fortsætter den tendens, så vil der om 25 år være over 2.000 danskere, der har nået de 100 år, mens tallet i 2050 vil være over end 8.000. Den markante stigning i antallet af personer, der bliver rigtig gamle, skyldes ifølge professor og aldringsforsker Kaare Christensen fra Syddansk Universitet, at de kommende årgange samlet set har haft et bedre liv i form af bedre kost, bedre bolig, bedre hospitalsbehandling. Alligevel er det ifølge Kaare Christensen selv den dag i dag en kæmpebedrift at blive 100 år. »Stigningen i antallet af rigtig gamle er markant, men det absolutte antal er meget forsvindende«, siger Kaare Christensen. Fra 80 er det svært »Det er ingen sag at klare den fra 0-80. Det er fra 80-100, at det er svært. I virkeligheden er du kun halvvejs til hundrede, når du er 92, når man ser på dødsrisiko«, forklarer aldersforskeren. Han pointerer dog, at det interessante i virkeligheden er alle aldersgrupperne nedenunder, der også vil vokse betydeligt i fremtiden. »Vi vil altså få en meget større ældrebefolkning. Det afgørende er i den sammenhæng, om fremtidens 80-, 90- og 100-årige har det bedre end dagens 80-, 90- og 100-årige, altså om det er gode eller dårlige år, der lægges til«, forklarer han. Mange godt tilfredse I Danmark har vi ikke ret mange undersøgelser, der kan give et fingerpeg, om fremtidens ældste seniorer vil få det bedre eller dårligere. Men ifølge Kaare Christensen viser amerikanske undersøgelser, at det nok primært vil være gode år, der lægges til. »Det er nemlig meget svært at være meget syg og så også blive meget gammel«, siger han og påpeger, at det at blive rigtig gammel ikke behøver betyde forringet livskvalitet. »Der vil være nogle andre glæder, der gælder for en 100-årig end for en 40-årig. Mange ældre er sådan set godt tilfredse, selv om de måske ikke længere kan gøre de ting, som de kunne, da de var yngre«, forklarer han. Prins Charles-syndromet Ifølge Kaare Christensen bliver den helt store samfundsmæssige udfordring i fremtiden derfor, hvordan man udnytter den store gruppe ældre med stor erfaring, indsigt og helbred, der måske bliver meget lang tid på arbejdsmarkedet, samtidig med at man lader nye generationer komme til. »Vi kan kalde det prins Charles-syndromet. Prins Charles' mor ser ud til fint at kunne styre Storbritannien i tyve år endnu, og det er godt. Men hvor længe skal Charles så vente?«, spørger Kaare Christensen. »Det er godt, at vi i fremtiden kan uddanne os i længere tid og også være på arbejdsmarkedet længere, men det betyder også, at vi skal til at finde ud af en ny strategi for generationsskifte«.