Trafikkens sorte pletter er blevet til grå linjer

Der er kommet rundkørsler. Ekstra cykelstier. Fodgængertunneler. Med mere. Efterhånden har de danske amter gjort så meget ved trafikkens sorte pletter - farlige vejkryds med rigtig mange ulykker - at de er blevet mere utydelige. Derfor bør man som i andre lande nu se mere på de grå linjer, især farlige landeveje, anbefaler amternes trafikansvarlige i en ny interviewundersøgelse fra Aalborg Universitet. Ifølge intervieweren, ph.d.-studerende Michael Sørensen, er der flere problemer med sortpletarbejdet: Diffust billede I og med at antallet af uheld på tidligere meget sorte pletter er faldet, bliver uheldsbilledet diffust og nogle gange ukorrekt. Samtidig betyder de få uheld, at der ikke længere er så meget potentiale i at sætte ind med forebyggende arbejde her. Desuden er der ikke tilstrækkelig systematisk registrering af, hvor alvorlige uheldene er. Alligevel taler regeringsgrundlaget om »en yderligere intensivering af indsatsen mod de sorte pletter, hvor der sker flest uheld i forhold til trafikmængden«. Trafiksikkerhedsbrillerne på i ministerium Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Flemming Hansen (K), der fredag skiftede titel til transport- og energiminister, men ministeriet oplyser, at indsatsen skam skal være i tråd med den nyeste forskning. Embedsmændene peger på, at man har støttet udviklingen af nye analysemetoder til at »gennemgå vejstrækninger med trafiksikkerhedsbriller«. Det omdøbte Transport- og Energiministerium fremhæver også, at regeringsgrundlaget tillige nævner de farlige vejstrækninger, især landevejene. Vejene skal indrettes fysisk, så uheld forebygges, og kontrollen på de farlige strækninger skal intensiveres. Ros til regeringen Rådet for Større Færdselssikkerhed roser da også regeringen for at genoplive sortpletarbejdet og samtidig fokusere på landevejene. Og for at skrive »langt mere konkret om trafiksikkerhed end i det tidligere regeringsgrundlag«. »Men det helt afgørende er, at der kommer nye kroner og øre og ikke bare flyttes penge«, siger rådets direktør, René la Cour Sell. Det koster at sikre landeveje Han peger på, at VK-regeringen i 2002 fjernede den årlige pulje på 57 millioner, der ellers var til sorte pletter. »Det koster at sikre landevejene, som svenskerne har gjort det, med autoværn, bredere rabatter i midten og i siden. Og at intensivere politiets fartkontrol«, siger la Cour Sell. Det vil Transport- og Energiministeriet imidlertid ikke love endnu. Ministeriet fremhæver blot, at der i 2002-2004 blev brugt 1,6 millioner til metodeudvikling, og at der på finansloven er afsat 50 millioner årlig til at begrænse ulykker. Danmark havde i 2004 377 trafikdræbte - mere end en om dagen. Halvdelen af dødsfaldene sker på landevejene.