PISA fejlstempler danske elever

Det er misvisende, at OECD's PISA-undersøgelse betegner 17 procent af eleverne som funktionelle analfabeter efter folkeskolen. Og halvdelen af de tosprogede elever. Faktisk læser og skriver en del af dem så godt, at de kan få 7-8 til folkeskolens afgangsprøve, læse aviser og tage en uddannelse. »Det er helt ude i hampen at kalde nogle af dem for funktionelle analfabeter«, siger Peter Allerup, professor på Danmarks Pædagogiske Universitet, som har været med til at lave PISA. Bruger ikke betegnelse Ingen ved, om de er funktionelle analfabeter. PISA undersøger nemlig ikke, hvad de kan og ikke kan, men i hvor stor en grad de kan bruge det, de læser, i nye sammenhænge. OECD's officielle rapport bruger heller ikke betegnelsen funktionel analfabet. Det optræder kun i Undervisningsministeriets danske resume. Men siden er betegnelsen brugt flittigt. Forsker indrømmer PISA-forsker, professor Niels Egelund indrømmer, at man ikke har belæg for at kalde eleverne funktionelle analfabeter: »Med en funktionel analfabet forestiller man sig en person, som køber en togbillet og ikke kan læse, hvad der står. Det er der ikke tale om. PISA måler, om man kan bruge den viden, man får i en tekst, i en anden sammenhæng. Det er ikke det samme som at være funktionel analfabet. Det er bare sådan en popbetegnelse, der er kommet på«. Strid om ord Undervisningsminister Bertel Haarder (V) kalder det en akademisk strid om ord. Han refererede selv til PISA søndag i Berlingske Tidende, hvor han sagde, at kærlige krav skal forhindre, »at børn går ud af skolen som funktionelle analfabeter, der aldrig kan tage en uddannelse, og det er jo det, der sker for halvdelen af alle indvandrerbørn«. »Jeg vil ikke have debatten afsporet af en strid om ord. Så bør de kloge herrer finde et bedre ord, hvis bare de ikke benægter, at problemet eksisterer. For det er Danmarks største problem - og vores største integrationsproblem - at for mange ikke får andet end en folkeskoleuddannelse«, siger han. Kan klare sig glimrende Ifølge Peter Allerup og professor Carsten Elbro fra Københavns Universitet er de fleste af dem, som stemples som analfabeter, udmærket i stand til at læse aviser, og en del kan også tage en uddannelse. »Nogle af de elever, der bliver kaldt funktionelle analfabeter, vil muligvis få 8 i skolen i dansk og klare sig glimrende i en uddannelse«, siger Carsten Elbro.