Skolebørn får intet lægetjek

'Når man sætter en sundhedsplejerske til at lave lægens arbejde, så er det uvidenhed', siger børnelæge Vibeke Manniche. - Foto: Martin Lehmann
'Når man sætter en sundhedsplejerske til at lave lægens arbejde, så er det uvidenhed', siger børnelæge Vibeke Manniche. - Foto: Martin Lehmann
Lyt til artiklen

Overvægt, astma og sukkersyge. Det er nogle af de sygdomme, der i stigende grad rammer skolebørn, og som skolelægen bør opdage. Men i op mod hver tredje kommune kommer børnene sjældent til skolelægen, viser en opgørelse fra Sundhedsministeriet. Hele 77 af landets kommuner har nemlig ikke en læge ansat til at undersøge børnene. Loven siger ellers, at alle børn har krav på to lægetjek i løbet af deres skoletid. Tidlige sydomssymptomer bliver overset Skolerne sætter i stedet sundhedsplejersker til at undersøge børnene, men de er ikke uddannet til at stille en diagnose, kritiserer børnelæge Vibeke Manniche. »Når man sætter en sundhedsplejerske til at lave lægens arbejde, så er det uvidenhed. Ville du nogensinde overveje, om du skulle går til en sundhedsplejerske eller til en læge«, spørger Vibeke Manniche ifølge Berlingske Tidende. Hun mener ikke, at sundhedsplejerskerne er kvalificeret til at opdage symptomer på sygdomme tidligt, og børnene er derfor uden det sundhedsmæssige sikkerhedsnet, loven ellers kræver. Kommuner: Der mangler læger Kommunernes forklaring på, at de ikke overholder lovens krav, er, at det er svært at få læger til stillingerne. Aleksander Aagaard (V), som er medlem af Kommunernes Landsforenings Social- og Arbejdsmarkedsudvalg, fortæller, at i Skanderborg Kommune, hvor han selv er borgmester, har de i knap to år forsøgt at få en stilling besat. Læger: Stillingerne er udsultet Men det er ifølge lægerne ikke hele forklaringen. For stillingerne er så lavt normeret i forhold til antallets af skolebørn, der skal tilses, at lægerne ikke ønsker stillingerne. »I Aalborg Kommune skal to kommunallæger undersøge 18.500 skoleelever. Det betyder, at der skal oprettes tre fuldtidsstillinger mere, for at normeringen er rimelig«, fortæller formand for Foreningen af Kommunalt Ansatte Læger, Grete Bonde til Berlingske Tidende. Og det er børnelæge Vibeke Manniche, der selv er kommunallæge i Frederikssund Kommune, enig i. »De manglende læger skyldes ikke manglende interesse fra lægernes side, men at man i mange kommuner har udpint stillingerne i en grad, som gør, at kvalificerede læger ikke vil søge dem. Slet ikke i en tid med lægemangel«, siger Vibeke Manniche til Ritzau. Kritik fra ministeren De manglende lægetjek vækker politisk kritik. Socialdemokraternes sundhedsordfører, Lone Møller, kalder det »en katastrofe«, at kommunerne ikke overholder loven. Og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er enig. »Jeg vil gerne understrege, at det er uacceptabelt, at så mange kommuner ikke opfylder lovens krav«, siger sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen til Berlingske Tidende, men melder ikke, om han har i sinde at kalde kommunerne til orden. Stillingerne skal gøre attraktive Børnelæge Vibeke Manniche foreslår, at kommunerne gør stillingerne mere attraktive ved at slå to kommunale lægestillinger sammen - nemlig stillingen som børne- og ungelæge og stillingen som lægekonsulent. På den måde ville der være tale om en fuldtidsstilling, og det er mere attraktivt end i dag, hvor der er tale om stillinger på forholdsvis få timer. Den model bruger man allerede i Frederikssund kommune. Og det er Dansk Folkeparti med. Formand for Folketingets Sundhedsudvalg, Birthe Skaarup (DF), bakker op om forslaget om at løse manglen på skolelæger ved at oprette kommunalt forankrede børn- og ungelæger. Men initiativet ligger hos Kommunernes Landsforening (KL) og Lægeforeningen, siger hun til Ritzau.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her