København risikerer at løfte sig fra fundamentet

De store hovedkvarterer af glas og stål på havnefronten i København, nye boligbyggerier og mange andre bygninger nær kysterne risikerer at skulle igennem en særdeles kostbar ombygning. Den globale opvarmning får nemlig vandstanden til at stige op til en meter de kommende 100 år, både i havene og grundvandet. Vandet presser bygningerne op. Og det er mange bygninger ikke konstrueret til at kunne holde til. »For eksempel kan en parkeringskælder komme op som en prop. Og de nyere bygninger, der er bygget med atriumgårde, hvor der er meget luft ovenover, kan blive svære at holde nede. Huset begynder at sejle. Det er helt reelt. Der er simpelthen ikke last nok ovenpå«, siger John Welzin Olsen, projektchef i det rådgivende ingeniørfirma Rambøll. Alle områder ved vand er i risiko-zonen I København vurderer han, at problemet strækker sig fra city og helt op til Hellerup over Nordhavn. Men risikoen er til stede i alle områder nær havne og vandet. »Man kan godt risikere at skulle forankre mange bygninger eller udføre kostbare drænanlæg. Det koster millionbeløb hver gang, det er der ingen tvivl om«, siger han. Vandet stiger, når is fra polerne smelter, og fordi vand fylder mere, når det bliver varmere. Og også på mange andre måder vil den globale opvarmning rykke indenfor i mange danske huse: Vand i kælderen, fugt og sundhedsfarlige skimmelsvampe bliver nogle af konsekvenserne, når vandet begynder at stige. »Hvis vandet stiger, vil en del gamle kældre få vandproblemer«, siger Thomas Larsen, afdelingsleder på Geoteknisk Institut. Havnen giver problem Et andet problem kan blive vand fra havnen i for eksempel København. I dag regner man med, at højeste højvande i København er godt halvanden meter over dagligt vande, og det er havnen gearet til. Men hvis den normale vandstand stiger en meter, vil det give problemer ved højvande. »Vandet vil løbe ind over bolværkerne. Så kan du få vand ind ovenfra i gader og bygninger«, siger Thomas Larsen. Prisen på at få rettet op på problemerne er vanskelig at bedømme - det afhænger af, hvor meget vandet egentlig stiger. »Det vil være noget, der kommer til at koste dyrt. Det er altid dyrt, når man skal rode i jorden ved bygninger«, siger Jørgen Nielsen fra Statens Byggetekniske Institut. Der bliver i dag ofte taget højde for vandstigningerne i nye bygninger, for eksempel den københavnske metro. »Alvoren er nok først gået op for folk inden for de sidste år. Man har ikke kunnet mobilisere bygherre til at tage det alvorligt tidligere«, siger John Welzin Olsen fra Rambøll. Præcis hvordan vind, vejr og vand vil ændre sig, ved ingen. Og det er den største udfordring. »Men det, der engang måske skete hver 50. år, kommer måske til at ske hvert andet år nu. Og det bør man allerede nu tænke ind, når man bygger i kystnære områder«, siger civilingeniør Lia Leffland fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber.